Triagering er en metode, som det sundhedsfaglige personale på landets hospitaler kan anvende, når de skal vurdere, hvor akut en patients tilstand er. Også i den fælles akutmodtagelse på Odense Universitetshospital OUH bruger personalet triagering ved det første møde med patienterne. Metoden bruges til at inddele patienterne i risikogrupper, som sikrer, at de mest kritiske patienter tilses først, og at alle patienter observeres og behandles ud fra deres hastighedsvurdering og tildeles de rette lægefaglige ressourcer.

 

Patienterne triageres ud fra målinger af vitale parametre, som for eksempel puls og blodtryk. Ud fra disse målingerne kan personalet inddele patienterne i fem risikogrupper. Hver gruppe har en farvekode. Farvekoden identificerer hastighedsgraden, hvormed den enkelte patient skal behandles, og hvordan patienter og ressourcer indbyrdes skal prioriteres. Rød til patienter, der har brug for øjeblikkelig behandling, (eksempelvis hjertestop). Orange til patienter, der haster og kræver både læge og speciallæge inden for 10 minutter. Gul til mindre akutte patienter, som skal tilses inden for en time. Grøn til ikke akutte patienter, der skal tilses inden for to timer, og blå til de patienter, der ikke er alvorligt tilskadekomne.

 

Trods systemets styrker, møder personalet på den fælles akutmodtagelse alligevel i nogle tilfælde udfordringer, efter patienten er indlagt til behandling. Det kan hænde, at en patient, som er vurderet til en mindre akut/kritisk risikogruppe, mod forventning pludselig har forringet tilstand.

 

Det problem adresserer et samarbejde mellem det sundhedsfaglige personale, forskningsverdenen og erhvervslivet nu i Patient@home. I første omgang ved at kortlægge, hvor fejl kan opstå og pege på, hvor teknologi kan hjælpe med at skabe en bedre fortolkning og vurdering af patienternes tilstand.

 

- Hos ca. 18 % af de patienter, der bliver akut indlagt, og som har helt stabile vitalværdier og "fredelige" symptomer ved indlæggelse, ser vi en forværring af vitalværdierne inden for de første 24 timer efter ankomst. Disse patienter har en tre gange så høj risiko for at dø de efterfølgende 30 dage, end patienter uden forværring, forklarer Annmarie Lassen, der er professor i akutmedicin og overlæge på den fælles akutmodtagelse på Odense Universitetshospital OUH.

 

Intelligente alarmer og mere personlig pleje

 

I det etablerede samarbejde i Patient@home vil professionelle fagfolk fra den fælles akutmodtagelse på Odense Universitetshospital OUH og ph.d. studerende fra Syddansk Universitet sammen observere de foretagne målinger på patienter, hvor tilstanden forværres. De vil forsøge at identificere eventuelle mønstre, som kan skabe et bedre grundlag for personalets vurdering af en patients tilstand.

 

- Prognosen for en del af disse tilstande afhænger af en tidlig erkendelse og behandling. Derfor kunne man håbe på en tidlig identifikation, og ved hjælp af projektets forbedrede observationsmodeller også kunne hjælpe plejepersonalet til at opspore forværring endnu tidligere, end de gør i dag, fortæller Annmarie Lassen.

Målet er at skabe bedre alarmer og intelligent elektronisk udstyr, der kan give alarm, hvis der opstår mønstre i patientens værdier, som peger på en forværret kritisk tilstand. Et supplement til personalet, der til daglig bruger mange ressourcer på at observere målingerne af patienternes vitale værdier.

 

- Hvis vi i vores projekt kan lave en bedre udnyttelse af den elektroniske data, vi indsamler på monitorer og lave mere intelligente alarmer, kan vi bedre holde fokus på de patienter, der har brug for vores sygeplejerskers omsorg. Vi vil hellere bruge plejepersonalets ressourcer på at give pleje til patienterne, end lade dem bruge kræfter på at samle data via håndkraft, som elektronisk udstyr vil kunne være i stand til, siger Annmarie Lassen.

 

Færre indlæggelser på sigt

 

Projektet gennemføres under Monitoreringsgruppen i Patient@home, som ledes af Uffe Kock Wiil, professor ved Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet, Syddansk Universitet. Han mener, vi skal blive bedre til at behandle data og ser et udviklingspotentiale i at benytte metoden til at udbygge grundlaget for den vurdering, der bestemmer, om patienter skal indlægges eller trygt kan sendes hjem.

 

- På længere sigt, kan vi ved hjælp af projektet også blive i stand til at bygge et bedre grundlag for at vurdere, om patienterne kan behandles hjemme eller om de skal indlægges og modtage længerevarende behandling, siger Uffe Kock Wiil.

 

- Overordnet set passer projektet ind i Patient@homes visioner om at behandle flere patienter i hjemmet, da man med en forbedret vurdering af patientens tilstand, med større sikkerhed kan sende flere patienter hjem og behandle dem inden for hjemmets fire vægge. Det vil samtidig nedbringe antallet af indlæggelser, som er et af projektets overordnede mål, siger Uffe Kock Wiil.

 

For yderligere information, kontakt Uffe Kock Wiil, ukwiil@mmmi.sdu.dk