Innovation Exchange - the winner is

 
Innovation Exchange - the winner is
27. maj 2014
8 danske start ups og projektinitiativer deltog og konkurrerede på conhIT-messen 2014 om at levere den bedste pitch af deres produkt.

Som en del af den danske stand på conhIT-messen i Berlin, 6. - 8. maj 2014, hvor også Patient@home var repræsenteret, var 8 start ups og projektinitiativer udvalgt gennem det danske projekt Innovation Exchange til at deltage på messen og i konkurrencen om at levere den bedste pitch af deres produkt.

 

Bag konkurrencen og projektet Innovation Exchange står Medico Innovation, BioMed Community, Innovation Express, Forsknings- og Innovationsstyrelsen samt MedTech Innovation Center MTIC.

 

Konkurrencen var åben for studerende og ansatte på de danske universiteter og professionshøjskoler samt start-ups. Udvælgelsen af projekterne var baseret på idéoriginalitet, forretningspotentiale og skalerbarhed, og ideerne blev vurderet ud fra kriterierne:

 

  • Er ideen innovative og løser den et problem?
  • Er der en god business case?
  • Er der en god handlingsplan?

 

Førstepladsen gik til:

  • TREAT Systems ApS, for løsningen TREAT: Et system, der er designet til at understøtte læger i ordination af passende behandling og som samtidig arbejder for at reducere fremtidig resistens.
 

Andenpladsen gik til:

  • TKS-Technology, for løsningerne iTongue & iHandle: Løsninger, der gør det muligt for personer med lammelse at bevæge fx en kørestol med en computermus, der styres med et device på tungen eller i hånden.

 

Tredjepladsen gik til:

  • Contracept.io, for en smartphonebaseret app MinP-pille.dk: En løsning, der minder P-pillebrugere om at tage deres P-piller, bestille dem via nettet og forny deres recepter.

 

De øvrige udvalgte deltagere var:

  • Userturf med en motivator-app.
  • PaciniMedico med en løsning til non-farmaceutisk smerte- og stressbehandling.
  • Redia a/s med "Fremtidens Digitale Indkaldelse"; En digital platform, der tager patienten 'i hånden' og giver adgang til oplysninger og viden i det omfang, man har brug for det, når behovet er der. http://www.redia.dk/
  • Heatbeat med et projekt, der med en bærbar enhed, som overvåger kropstemperatur, puls og sollyseksponering, kan tilskynde folk med kroniske sygdomme, som fx multipel sklerose, til at leve en mere aktiv livsstil.
  • Walkmom med et projekt, der motiverer overvægtige gravide til at bevæge sig mere.

 

Læs også om den danske delegation til conhIT 2014

 
KontaktpersonSimon 
                Brødsgaard Lassen

Simon  Brødsgaard Lassen

Udviklingskonsulent


Welfare Tech

Email:  LOADEMAIL[sibl]DOMAIN[welfaretech.dk]