En af tidens varme emner er finansieringen og indretningen af vores fremtidige sundhedsvæsen. Hvordan skal vi få råd til at behandle flere patienter med færre midler? Skal der være lige adgang til alle ydelser for alle borgere, betalt over skatten, eller skal befolkningen selv indkøbe fx velfærdsteknologier og forsikre sig til udvalgte sundhedsydelser? Diskussioner som disse kan i de kommende år blive højaktuel i Danmark, i takt med at velfærdsteknologiske muligheder vinder frem på markedet.

 

På Folkemødet Bornholm perspektiverede folketingspolitiker Søren Pind (V) og fotograf Jacob Holdt problemstillingerne. De to debattører, der bl.a. er kendt fra DR2-programmet Pind og Holdt i USA, satte spot på sundhedssystemerne i henholdsvis Danmark og USA til spørgsmålet om: Kan vi lære noget af amerikanerne i indretningen af vores sundhedsvæsen, eller er det amerikanerne, der skal lære noget af os?

 

Lige adgang for alle

En af grundværdierne i det danske sundhedsvæsen er lighed og lige adgang til sundhedsydelserne. Det er et princip vi er vokset op med, og som vi generelt har svært ved at se anderledes. I USA forholder det omvendt. Her er det op til den enkelte at tegne en sundhedsforsikring, og præsident Obamas nye sundhedsreform, der gør det lovpligtigt at have en sundhedsforsikring har mødt modstand i befolkningen.

 

- USA er det eneste udviklede land i verden, som ikke har retten til sundhed. De har alle mulige rettigheder i deres grundlov. Men retten til adgang til sundhed, den står ingen steder i USA, sagde Jakob Holdt.

 

Som konsekvens står 50 millioner amerikanere i dag uden sundhedsforsikring.

 

- Det er der mange grunde til. Dels har mange ikke råd, dels er der mange, især de unge, der tager chancen uden forsikring, sagde Jacob Holdt, der så dette som et problem, da det i sagens natur rammer de svageste i samfundet.

Også Søren Pind så ulemper ved det amerikanske sundhedssystem, der beror på folks frie vilje til at tegne en sundhedsforsikring.

 

- Jeg foretrækker et system som det schweiziske, hvor man har en lovpligtig sundhedsforsikring til samme pris for alle borgere. Men det amerikanske sundhedssystem har jo den fordel, at det er verdens bedste for dem, der har det. Det er det system i verden, hvor folk får den bedste behandling, sagde Søren Pind.

 

Han tilskrev dette, at det amerikanske system har indlejret incitamenter til profit, produktivitet og patienttilfredshed. Ting han savnede i det danske system.

 

- Lighed er højt prioriteret i Danmark. Det synes jeg på mange måder også det skal være. Men desværre har det også udartet sig til, at vi synes, vi har lighed til at sidde på venteliste. Og det er nøjagtigt problematikken. For når der hverken er profit eller andre incitamenter til og fremme en egentligt direkte produktivitet, som er forbundet med efterspørgslen fra borgerne, så ser man alternativet, som er, at det er politikerne, der sidder og bestemmer, hvor mange senge man skal have, hvordan lægerne skal gøre det, og hvordan vi skal indrette det. Og så snart du politiserer sundhedssystemet, og du ikke har en eller anden form for gulerod at løbe efter, så sander det til. Det er det, der er problemet med den danske model, sådan som jeg ser den. Alle synes de har enormt travlt, men effektiviteten og ikke mindst kvaliteten i forhold til den enkelte patient, bliver i stigende grad en udfordring for det danske system, sagde Søren Pind.

 

Markedsdrevet sundhedsbehandling

Faren ved et forsikringsfinansieret sundhedsvæsen som det amerikanske er, at ikke alle borgere kan tegne en forsikring, selv om de gerne vil. USA ligger derfor også langt nede på WHO's liste over forventet levetid, ligesom børnedødeligheden er høj blandt den fattige del af befolkningen.

 

- Omkostningseffektiv analyse er det eneste der rykker i amerikanerne. Forsikringsselskaberne kigger på, om man er kvalificeret til at få en forsikring, eller om man kan skubbes ud. Og de kalder det "Health Loss", hvis de ender med at betale deres forsikringer ud til de poliser, de har lovet folk, sagde Jacob Holdt.

For en europæer kan det derfor være svært at forstå, hvorfor Obama Care, der både giver alle rettighed til og gør det lovpligtigt at tegne en sundhedsforsikring, kun blev vedtaget med et snævert flertal.

 

- Jeg tror det er fordi, dem som er med i det har verdens bedste sundhedssystem. Så enkelt tror jeg det er, og man skal tænke på, at det amerikanske samfund stadigt er et utroligt ungt samfund, som er bygget på en dyb kultur migration og en stærk følelse af selvstændighed. Det vil sige de føler, at folk på godt og ondt må klare sig selv. Billedet er lidt mere drivers end det Jacob skitserer. Min svigerinde, om er amerikansk statsborger og boede i Californien slap af sted med at betale en amerikansk sundhedsforsikring for omkring 500 $ om året. Det sammenlignet med den danske omkostning, plus det frie valg, plus en meget høj grad af service er ikke ret mange penge. Så er der dem, som Jacob beskriver, som tager chancen: Dvs. mange unge og så de rigtig velhavende, som ikke behøver, fordi de har råd til at betale, hvis det skulle gå galt. Det er klart, at det giver et meget mere forskelligartet system end vi er vant til. Hertil kommer, at alle akutsyge skal modtagets på amerikanske hospitaler, sagde Søren Pind, der havde stor respekt for kvaliteten og de individuelt tilpassede løsninger, der ligger i det amerikanske system.

 

- Jeg går ind for lovpligtig sundhedsforsikring. Dem der ikke har råd, dem betaler det offentlige for. Det der er fordelen er, at man får flyttet magten væk fra systemet over til borgeren. Jeg mener, vi i Danmark skal have en fælles betaling for uddannelse, for sundhed og den slags ting. Men jeg mener ikke magten skal ligge hos institutionen men hos den enkelte borger, sagde Søren Pind.

Jacob Holdt var ikke fortaler til den model, og påpegede at den offentligt betalte Medic Care i USA langt fra dækker sundhedsudgifterne.

 

- Hvis du har Medic Care skal du for at blive dækket fuldt ind betale 170 $ ekstra i forsikringer. Det er en ekstra stres. Hvorfor pålægge sådan en stres på gamle mennesker, der skal sidde og nærlæse millioner af policer for at sammenligne, om det er bedst? Hvorfor ikke bare have tillid til sit offentlige sundhedssystem? Der er så meget mistillid i USA, sagde Jacob Holdt.

 

Forebyggelse af livsstilsygdomme

En af fremtidens store sundhedsudfordringer er livsstilssygdommene. Særligt i USA er fedme og de følgesygdomme, der følger i kølvandet, et hastigt voksende problem. Forsikringsselskaberne viser stor interesse i at forebygge behandling af disse sygdomme gennem krav om motion, rygestop, osv., og de kontrollerer om folk tager den behandling, som er foreskrevet, så de ikke skal udbetale unødige sundhedsregninger.

 

- For dem, der har en forsikring, der ser du en kolossal interesse i forebyggelse. Det har vi ikke altid. Men det forandre jo ikke, at den fælles betaling stadig er problemet, og det er bare noget vi kommer til at slås med i de næste mange år. Problemet ved den fælles betaling er, at det udfordrer effektiviteten og kvalitet, sagde Søren Pind.

 

Jacob Holdt var helt uenig.

 

- Forebyggelse frem for behandling er bygget ind i vores system, på en helt anden måde, end det er i USA. Den gennemsnitlige amerikaner er på et forsikringsselskab i 6 år og så skifter de, og det ved forsikringsselskaberne, så de har ingen interesse i forebyggelse. De kommende sundhedsudgifter til fedme, underernæring og så videre er i høj grad også et fattigdomsproblem og et uvidenhedsproblem, som kommer ud, fordi ingen satser på forebyggelse - jo Michelle Obama, afsluttede Jacob Holdt debatten.

 

Debatten 'Pind & Holdt - sundhedsvæsenet "the American Way"' blev holdt på Folkemødets første dag i forlængelse af åbningsceremonien på cirkuspladsen. Eventen var arrangeret af BioPeople og Styrelsen for Forskning og Innovation i samarbejde med Patient@home, Invio, LevVel, Dansk Biotek og Lif.

 

Læs også Folkemøde: Fremtidens sundhedsvæsen