Folkemødet Bornholm er på rekord tid blevet en dansk tradition, som i år anslås at have tiltrukket omkring 60.000 debatlysne danskere. Med svensk forbillede er Folkemødet tænkt som et møde mellem politikere, borgere og interesseorganisationer, der bringer mennesker sammen. Et sted hvor der er plads til dialog, debat og meningsudveksling, om det som betyder noget for os, nemlig udviklingen af vores samfund og de fælles løsninger.

 

- Det handler om dialog, i betydningen af at lytte, at argumenterer, at blive overbevist eller måske danne sig nye erkendelser sammen. Det er det, der vil komme til at præge de kommende dage i Allinge; og det jeg personligt ser meget stærkt frem til at deltage i, sagde Bornholms borgmester Winni Grosbøll (S) i sin åbningstale til Folkemødet 2013.

 

Det blev startskuddet til 1200 events fordelt over 72 timer. 500 organisationer inden for fødevare, miljø og energi, transport, byggeri, turisme og kultur, mm., havde meldt deres ankomst i området omkring havnen i Allinge.

 

Sundhed og velfærdsteknologi var også sat på dagsordnen. Danske Regioner, KL, politiske partier, interesseorganisationer, uddannelsesinstitutioner, m.fl. var vært for forskellige oplysende og inddragende debatter, som satte fokus på de udfordringer vores sundhedssystem møder i de kommende år. Og ikke mindst, hvordan vi fremadrettet ønsker sundhedsvæsenet indrettet.

 

Sundhed i en krisetid kalder på forebyggelse

Dansk Erhverv og Lægeforeningen var på Folkemødets anden dag vært for en debat med titlen "Sundhed i en krisetid". Debatten søgte svar på forebyggelse, prioriteringer og innovation i det danske sundhedsvæsen. Er der alene tale om udgifter, eller har sundhedsvæsenet et særligt potentiale, som kan sikrer sund vækst?

 

Sundhedsminister Astrid Krag (SF), Dansk Erhvervs direktør Christian Ingemann, formand for Lægeforeningen Mads Koch Hansen, sundhedsordfører Sophie Løhde (V), formand for Danske Regioner Bent Hansen (S), formand for Hjerteforeningen Henrik S. Hansen, formand for brf Privathospitaler og klinikker og formand for brf Beskæftigelse Forebyggelse og Sundhed Jan Steenhardt debatterede emnet.

 

Deltagerne var enige om at forebyggelse er en af nøglerne til at aflaste fremtidens sundhedsvæsen. Der er derfor et område, der skal være stærkt fokus på i de kommende år; både i forhold til forebyggelse af livsstilssygdomme og i forhold til at undgå genindlæggelser gennem tryg rehabilitering i eget hjem.

 

Jan Steenhardt fra brf Beskæftigelse Forebyggelse og Sundhed opfordrede til, at arbejdspladserne inddrages og tager ansvar for, at medarbejdere får motion og sund kost, mens Henrik S. Hansen fra Hjerteforeningen pegede på, at afgifter på cigaretter og alkohol kan fremme sundheden. Særligt kan de unges rygevaner reguleres gennem afgifter, cigaretpakkers udseende, begrænset adgang og forbud mod reklamer og derved forebygge, at de begynder at ryge.

 

Men selv om vi kan nå langt og sætte en dæmper på efterspørgslen af sundhedsydelser gennem sund forebyggelse, så løser det ikke alle problemer i sundhedsvæsenet, pointerede Venstres sundhedspolitiske ordføre Sophie Løhde. Telemedicin og højre effektivitet i systemet er også afgørende faktorer.

 

Kan sundhedsvæsenet bruges til at skabe vækst?

Et andet emne, der blev livligt debatteret er vækstpotentialet, som ligger i det danske sundhedsvæsen. Erhvervslivet ser det som alfa-omega, at de kan komme ind og overtager driftsopgaver, som hidtil er udført i offentlig regi, hvis de skal opdyrke styrkepositioner, som de kan konkurrere på internationalt. Sundhedsminister Astrid Kragh og formanden for Danske Regioner Bent Hansen var forbeholdende:

 

- Vi skal kigge på, hvor er det, vi har nogle styrkepositioner, når vi snakker vækstpolitik, i stedet for at tro, at vi skal opdyrke nye styrkepositioner (…) det har vi på lægemiddelområdet og i forhold til medicinsk udstyr. Det skal vi passe på ikke at miste for det første. For det andet så tror jeg, der er et meget større potentiale, end det vi udfylder i dag, i forhold til det, der på moderne dansk hedder e-health, altså sundheds-it. Der kan vi noget unikt i Danmark i forhold til resten af verden. Vi er foran, men de begynder at ånde os gevaldigt i nakken fra USA, fordi Obama har givet millioner til deres sektor. Så vi skal op i gear og satse der, hvor vi kan noget særligt, i stedet for tror, at vi skal udfordre vores sundhedsvæsen i en eller anden drøm om, at så kan vi nok udvikle en ny styrkeposition. Det er tiden altså ikke til, sagde Astrid Krag.

 

Bent Hansen var enig.

 

- Når vi er driftsherre og har ansvaret, så starter vi med at stille en kapacitet til rådighed akut. Vi skal have alle de funktioner, som er nævnt, og vi skal have økonomisk udnyttet vores kapacitet bedst muligt. Når vi møder flaskehalse, skal vi stille spørgsmålet: "Er det rationelt hos os selv at udbygge den flaskehals, eller skal vi samarbejde med de private? Det har vi en forpligtelse til, og det er det vi gør. Men du må ikke starte med at sige; inden I undersøger, om I har udnyttet jeres kapacitet godt nok, så skal I sende det ud, for så bliver det hammerdyrt, sagde Bent Hansen.

 

Dansk Erhvervs direktør Christian Ingemann beklagede denne holdning, og syntes de to politikere hang fast i en gammeldagstankegang, med det offentlige på den ene side og det private på den anden side.

 

- Hvorfor ikke prøve at få det til at hænge sammen, lød opfordringen fra Christian Ingemann.

 

Læs også Folkemøde: Sundhedsvæsenet the American Way