Patienterne kan gennem patientkufferten tale med
hospitalspersonale via video, og relevante medicinske apparater kan
tilsluttes kufferten, så behandlingsmonitorering kan foretages i
hjemmet. Dataene sendes til sundhedspersonalet på hospitalet, som
kan vurdere, rådgive og tage beslutning om behandlingsforløb.
Patientkufferten bruges på nuværende tidspunkt som en fast del af
behandlingen af KOL-patienter, og OUH har derfor et ønske om at
afprøve, om kufferten også kan benyttes til andre typer
telemedicinsk behandling. Derfor igangsættes et pilotprojekt med
afprøvning af telemedicinsk rehabilitering for KOL-patienter, der
er for svage til at deltage i traditionelle rehabiliteringstilbud
på hospitalet. Efter udskrivelse fra hospitalet får patienten
kufferten installeret i sit hjem og kan dernæst kommunikere gennem
denne - og blive vejledt i den rehabiliterende træning - som
erstatning for at møde op på sygehuset.
Resultaterne fra et studie af anvendelsen af den telemedicinske
løsning til genoptræning af KOL-patienter har vist sig lovende.
Derfor igangsættes nu et egentligt ph.d.-studie, som skal undersøge
og dokumentere de kliniske effekter af den telemedicinske
behandling som supplement til konventionel behandling sammenlignet
med udelukkende konventionel behandling.
Formål og vision
Formålet med projektet er at frigøre sengepladser på hospitalet
ved at behandle KOL-patienter i eget hjem, og ph.d.-projektet skal
således være med til at danne grundlag for, at dette kan blive
muligt. Herved kan projektet også fungere som en dataindsamling for
videreudvikling af patientkufferten.
Visionen med projektet er, at patienterne i højere grad skal
føle sig styrket i forhold til deres sygdom og tage medansvar for
den. Projektet kræver altså, at man undersøger den telemedicinske
behandling fra alle vinkler, og herunder har man bl.a. beskrevet
teknologiens indflydelse på patienters, pårørendes og
sygeplejerskers oplevelse af konsultationerne samt relationen
mellem brugerne.
I undersøgelserne, der er foretaget, har patienterne generelt
taget aktiv del i deres egne observationer og målinger, og deres
patientidentitet synes derved at blive ændret, så de bliver mere
aktive og selvledende. Patienterne tager ejerskab over deres
målinger og får derved større indsigt i deres sygdom og
behandling.
Forventede resultater
Ph.d.-studiet har til formål at afdække om der er effekt af
tidlig telemedicinsk træning af patienter med svær og meget svær
KOL. Effekten måles på patienternes fysiske formåen, herunder
udførelse af dagligdagsaktiviteter, og deres livskvalitet.
Måden dette undersøges på, fordeler sig på to typer
undersøgelser:
• Et klinisk kontrolleret studie for at kunne måle om træningen
har klinisk effekt
• Deltagerobservation, interviews og gruppeinterviews af både
patienter, pårørende og de sundhedsprofessionelle for at få viden
om, hvad den telemedicinske træning betyder for de involverede
parters dagligdag og hermed om træningen rammer de behov, der
er.