Velfærdsteknologi fremmer dementes livskvalitet

 
Velfærdsteknologi fremmer dementes livskvalitet
28. september 2015
Skærmløsninger til kommunikation, påmindelser og fastholdelse af livshistorier, fysiske og kognitive træningsredskaber, beroligende lys, sensorer, robotter og hjælpemidler kan gøre hverdagen nemmere og mere tryg for demente og deres pårørende. Patient@home satte i samarbejde med Welfare Tech fokus på emnet ved et temamøde i september 2015 og præsenterede løsninger og den nyeste forskning inden for demensområdet.

Demens, Alzheimers og psykiske lidelser ligger et stort pres på sundhedsvæsenet og har vidtrækkende konsekvenser for rigtig mange mennesker. De koster hvert år samfundet rigtig mange penge i form af udgifter til behandling og pleje. Ikke bare i Danmark men også internationalt. Der er derfor behov for en anderledes tilgang til pleje og omsorg, hvor nye teknologier skaber mulighed for at lette hverdagen for plejepersonalet og giver den enkelte borger bedre livskvalitet og mulighed for at mestre og klare flere opgaver selv.

 

Patient@home var i samarbejde med Welfare Tech vært for en temadag om emnet, den 17. september 2015 i Odense. Mere en 100 deltagere var mødt frem til en dag med indblik i den nyeste viden om demens og præsentationer fra 15 virksomheder, som fremviste produkter og løsninger, der er målrettet demente.

 

- Demens er en af fremtidens helt store sundhedsmæssige udfordringer. Og her skal Patient@home også være med til at udvikle teknologier. Målet er minimere både det økonomiske og de personalemæssige ressourcer samt øge patienternes og de pårørendes aktive medvirken til at mestre demens. Med temadagen fik vi demonstreret, at der ligger et stort uforløst potentiale på området, og vi fik inspiration via de fremviste løsninger til at finde nye, relevante projekter til Patient@home, siger seniorkonsulent og projektleder i Patient@home, Søren Møller Parmar-Sielemann, Welfare Tech.

 

Et godt liv - trods demens

Selv om der i dag ikke findes en kur mod demens, er det, modsat hvad mange tro, muligt at leve et godt liv trods diagnosen. Nye teknologier og forskning på området skaber helt nye muligheder for at understøtte den demente, deres pårørende og det plejepersonale, som skal hjælpe dem i hverdagen. Og løsningerne møder stor politisk og samfundsmæssig interesse.

 

- Den gode nyhed er, at man kan leve et rigtig godt liv på trods af demens. Det drejer sig rigtig meget om den tilgang, der er fra omgivelserne, og hvordan vi formår at tilpasse os, men også om, hvordan velfærdsteknologien kan lette dagligdagen og kompensere de berørte, i de besværligheder de har, siger docent Rikke Gregersen fra VIA Aldring og Demens, Center for Forskning ved VIA University College, som var en af temadagens hovedtalere.

 

Hvem ville jeg være, hvis jeg ikke kunne huske det?

Demens er egentlig ikke en sygdom men et syndrom, som dækker over flere sygdomstilstande, karakteriseret ved vedvarende svækkelse af de kognitive funktioner. Det vil sige svækkelse af de mentale processer i hjernen, som gør, at vi kan tænke, problemløse og opfatte verden omkring os. Demens rammer derfor lige ned i vores personlighed, følelsesliv, hukommelse og intelligens; alt det, der kendetegner os som mennesker. Det er derfor hårdt at blive ramt af demens; og hårdt for de pårørende og dem, som skal ind og hjælpe.

 

- Demens har helt klart nogle store menneskelige omkostninger. Vi har at gøre med nogle skrøbelige mennesker, som har svært ved at give udtryk for, hvad de har behov for i dagligdagen, og som er afhængige af vores tilgang til dem, og hvordan vi forstår at hjælpe dem til at leve et liv, som de har været vant til, siger Rikke Gregersen.

 

Det er forskelligt, hvordan demens påvirker den enkelte. Nogle har svært ved at huske; de har forstyrrelser i kort- og langtidshukommelsen, forstyrrelser på den selvbiografiske hukommelse og har måske svært ved at finde vej og genkende andre mennesker. Andre kan have svært ved at tage initiativ til at gøre ting; de er trætte og uoplagte, har svært ved at planlægge deres dag og har en impulsstyret og planløs adfærd. Demente kan også have rum- og retningsforstyrrelser, bevægelsesforstyrrelser, ofte i lighed med Parkinsons sygdom, og hallucinationer og vrangforestillinger. Symptomerne kan føre til angst, depression, eufori og apati, der kan være svære at håndtere både for den demente, de pårørende og plejepersonalet.

 

Trygt og værdigt liv med velfærdsteknologi

- Det handler om at give et godt liv og skabe tryghed. De her mennesker har et højt angst- og depressionsniveau. Så der er virkelig noget at komme efter her, hvis man vil skabe noget godt og nyt. Det er også vigtigt for den enkelte, at man får lov til at beholde sin selvstændighed længst muligt. Også her skal vi velfærdsteknologisk fortsat udvikle produkter, siger Rikke Gregersen.

 

På temadagen præsenterede flere virksomheder løsninger, som imødekommer disse behov. Fx sensorer, der skaber tryghed i hjemmet fra ANYgroup, og døgnrytmelys fra Chromaviso, som kan dæmpe adfærd. Overordnet er det vigtigt, at teknologierne kan indrettes individuelt, med fleksible tilbud i forhold til fx planlægning og livshistorie, som Idify og e-mergency præsenterede eksempler på. Tilbuddene skal have fokus på den enkeltes behov, ligesom den demente og de pårørende skal kunne inddrages, så de lærer at mestre livet med demens, lød budskabet.

 

- Mennesker med kognitive funktionstab skal dog ikke overkompenseres men fortsat udfordres i at kunne opretholde dé daglige aktiviteter, som de fortsat kan mestre og er motiveret for. De skal ud og møde andre mennesker og have gode oplevelser i hverdagen. Vores nerveceller har brug for stimulation for ikke at gå til grunde, og vi skal udfordres sådan "lige tilpas", uden at vi oplever nederlag. Det er her velfærdsteknologien kan bidrage; og understøtte og motivere mennesker med demens til at forblive aktive. Fx hjælpemidler, der skaber tryghed, når man går ud alene; løsninger, der kan fastholde ens livshistorie, eller teknologier, der i øvrigt motiverer til fysisk eller mental aktivitet, siger Rikke Gregersen.

 

Hun kunne på temadagen fortælle, at nye studier netop viser belæg for, at fysisk aktivitet kan forebygge demens. Studierne peger også på, at mennesker med tydelig demens kan have en positiv effekt ved fysisk aktivitet, bl.a. roligere adfærd og langsommere udvikling af deres demens.

 

- Vi skal kigge meget mere på både den fysiske træning og den kognitive træning og stimulation. Træningen skal være interessant og motiverende, og borgeren skal føle en nytteværdi. Men det at træne og være aktiv og arbejde med ting i hverdagen, det har en stor effekt, siger Rikke Gregersen.

 

Markedsplads med produkter og services til et bedre liv med demens

På temadagen præsenterede 15 virksomheder løsninger, som på forskellig vis gør hverdagen lettere og mere tryg for demente, pårørende og plejepersonale. I to sessioner blev dagens deltagere guidet rundt til de udstillende virksomheder og fik korte pitch på løsningerne samt mulighed for at stille uddybende spørgsmål og dialog i dagens pauser.

 

De udstillende virksomheder var:

 

Intelligente sensorer (varsel ved komfur, døre, fald i hjem og institution)

ANYgroup 

 

Sansestimulering

Zibo Athene 

Wellness Nordic 

Chromaviso 

 

Intelligente og interaktive skærme og apps - struktur i hverdagen

Applikator 

Sekoia 

 

Informations og kommunikationsplatforme

e-mergency 

Idify (reminiscens/livshistorie/identitet)

TeleCall (NemKommunikation)

 

Implementering, læring, forandringsprocesser

Izinka 

Sundhedsekspressen 

Region Syddanmark COK 

 

Sociale robotter

Blue Ocean Robotics 

 

Træningsredskaber

Appocho 

Gloria Mundi Care 

 

For yderligere information

Vil du vide mere om forskningen i demens på VIA Aldring og Demens, Center for Forskning ved VIA University College kan du kontakte docent Rikke Gregersen, rigr@via.dk

 

Vil du vide mere om temadagen om demens eller har du en ide til et projekt i Patient@home kan du kontakte seniorkonsulent og projektleder i Patient@home Søren Møller Parmar-Sielemann, Welfare Tech, smps@welfaretech.dk, T. +45 2932 7470.

 
KontaktpersonSøren 
                Møller Parmar-Sielemann

Søren  Møller Parmar-Sielemann

Seniorkonsulent


Welfare Tech

Email:  LOADEMAIL[smps]DOMAIN[welfaretech.dk]

Tlf:      +45 2932 7470