Test din forretningside i pitch springboard

 
Test din forretningside i pitch springboard
13. august 2013
Pitch din forretningside for et kompetent panel bestående af erfarne erhvervsfolk og mulige investorer, når Udvikling Fyn og Connect Denmark inviterer til pitch springboard, 10. september 2013.

Pitch springboard er en enestående mulighed for at teste din forretningside. Du vil få træning i at præsentere din virksomhed og sparring på din forretningsmodel og strategi fra et kompetent panel bestående af erfarende erhvervsfolk og mulige investorer.

 

Virksomheder fra alle brancher kan søge om at deltage, men det er en forudsætning, at virksomheden har unikke produkter, der kan skaleres og som har internationalt vækstpotentiale.

 

De 10 mest lovende virksomheder får chancen for at deltage i pitch springboard, der afholdes 10. september 2013 i Forskerparken, Odense. Gratis entré. Se program og praktisk information om arrangementet HER.

 

Ansøgning om at deltage

Hvis din virksomhed ønsker at komme i betragtning til pitch springboard, kan du ansøge om at deltage HER.

 

Ansøgningsfristen er 19. august 2013.

 

Ca. 2 uger efter vil du få besked, om du har fået plads i pitch springboardet.

 

Udbytte for virksomhederne

Deltagende virksomheder får optimal træning og bliver endnu bedre til at præsentere deres forretningside. De modtager feedback på deres fremtidsplaner og udfordringer. Endeligt får de et netværk, som fremadrettet kan anvendes konstruktivt.

 

Panelet får skema med bedømmelseskriterier og er parat til at give hver enkelt virksomhed feedback efter hver præsentation.

 

Processen faciliteres af medarbejdere fra Connect Denmark, der undervejs vil sørge for gensidig inspiration og udfordringer af panel og virksomheder.

 

Yderligere information

Du kan læse mere på udviklingfyn.dk eller download invitation. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte virksomhedskonsulent Marianne Krogh på T. +45 2027 7749 eller makro@udviklingfyn.dk