Sensorplaster optimerer plejen af demente

 
Sensorplaster optimerer plejen af demente
26. september 2017
Demente borgeres aktivitetsniveau hen over døgnet giver et praj om deres velbefindende. Et sensorplaster udviklet i regi af Patient@home kan nu give plejepersonalet et faktuelt indblik i den dementes døgnrytme, og dermed fælles beslutningsgrundlag til at optimere plejen.

Demens er blevet en folkesygdom, og der investeres i disse år i nye plejehjem, demenslandsbyer, terapiformer og velfærdsteknologier, der skal hjælpe med at optimere plejen af demente borgere. Desværre er det alt for ofte svært at afgøre, hvor stor en glæde den enkelt borger har af de nye tiltag. Behovet for pleje beror på skøn, og fagmedarbejderne gør deres bedste for at sætte ind med den rigtige støtte ud fra deres observationer af den demente borger.

 

Det gør et projekt i Patient@home nu op med. Nu skal der faktatal på bordet, så plejepersonalet får et bedre beslutningsgrundlag til at se, hvor der skal sættes ind, og om deres indsats har den ønskede effekt. Ved at foretage døgnrytmemålinger, med et lille specialudviklet sensorplaster, som placeres på ryggen af den demente borger, kan personalet se, hvordan den dementes aktivitetsniveau er i løbet af dagen, og om vedkommende sover roligt eller uroligt om natten.

 

- Ved at måle minut for minut hen over døgnet får vi et billede af den dementes døgnrytme. Du kan se om de sidder ned, ligger ned eller spurter af sted. Du kan se, om de har nogenlunde samme fysiske aktivitet i løbet af dagen, om de kommer i seng på samme tidspunkt, og om de sover lige længe, eller om de ligger uroligt hele natten. Det varierer lidt for os andre, men for demente kan det variere rigtig meget. Og det er udtryk for dårlig velbefindende og velvære. Ikke mindst, så giver det personalet et praj om, hvor der er brug for at optimere plejen, siger Jens Branebjerg, direktør for BRANE, der står bag ideen.

 

Udvikling, afprøvning og validering via Patient@home

Med et eksisterende sensorplaster fra SENSE Innovation, til registrering af bevægelser under genoptræning, har BRANE ApS udviklet en løsning målrettet demenspleje i regi af Patient@home. Første skridt var at udvikle plasteret, så det kunne sættes forsvarligt på ryggen, uden det føles ubehageligt at have på.

 

- Det ville være en showstopper for os, hvis ikke det kunne lade sig gøre at glemme, at man har plasteret på. Så ville demente aldrig acceptere det. Vi bad 10 ældre bære sensorplasteret i 40 døgn, og ingen havde hudreaktioner eller sår. De glemte faktisk, at de havde sensorplasteret på, siger Jens Branebjerg og fortæller, at sensoren også er vandtæt, så den ikke påvirkes af om borgeren sveder eller tager et brusebad.

 

Herefter er systemets fortolkningsalgoritmer blevet tilpasset i samarbejde med SENSE Innovation, der også deltager i Patient@home, så man minut for minut kan registrere om folk ligger, sidder eller går, og om man er i ro eller i aktivitet.

 

- Sensoren måler 10 gange i sekundet og lagrer data, om du bevæger dig op eller ned, frem eller tilbage og højre eller venstre. Når du kommer forbi med en særlig mobiltelefon sendes dataene til en sikker database, krypteret og forsvarligt, hvorfra du kan læse dataene og se døgnrytmeskemaer over hver enkelt person, siger Jens Branebjerg.

 

Sensordørnrytme skema til demente Brane 

 

Jens Branebjerg er nu i gang med den afsluttende del af udviklingsfasen, hvor løsningen afprøves på fire plejehjem i august og september, med feedback fra brugerne. Endelig skal Teknologisk Institut i regi af Patient@home udfærdige en velfærdsteknologivurdering inden årets udgang, ligesom DELTA, nu del af FORCE Technology, har hjulpet med at klassificere plasteret som et plejeprodukt og ikke som en medicinsk teknologi, der er underlagt strengere regulatoriske krav.

 

- Patient@home har givet et skub fra at stå alene med ideen til at få involveret samarbejdspartnere. DELTA kendte jeg godt i forvejen, og de har hjulpet med det regulatoriske og test, men det var et lykkeslag, at jeg fandt Teknologisk Institut. De er eksperter i det her og har godt branchekendskab på demens. De har hjulpet mig til at forstå den her verden og tale ind i den, siger Jens Branebjerg.

 

På markedet inden jul

Næste skridt er at komme ud og sælge produktet. Jens Branebjerg forventer, at plasteret vil være i handlen inden julen 2017, under navnet DEMOS – DEMens Observation System. Og forretningsmodellen er enkel.

 

- Vil du afprøve det i tre måneder, får du en kuffert med det hele i: Sensorer til tre måneder, plastrer, instruktioner, login og servicenummer til os. Vi ejer det hele og giver service undervejs. Efter tre måneder afleverer du kufferten tilbage igen, hvis ikke du vil fortsætte. Ellers får du nye sensorer og plastre. Det er et servicekoncept på abonnement, tre måneder ad gangen, siger Jens Branebjerg.

 

- Du kan fx måle på en person i en uge og samle data fra vedkommende og skifte til en anden person den næste uge. Typisk vil de tre sensorer kunne dække 15-25 demente borgere pr. kvartal. Man vil typisk måle på en person en uge ad gangen, evt. to uger for dem, der har særlige problemer. På den måde kan en afdeling finde ud af, hvordan status er for beboerne hvert kvartal, fortæller Jens Branebjerg.

 

Fagpersonalet får herved nogle fælles observationer og faktuelle data, præsenteret i døgnrytmeskemaer, som de kan træffe beslutninger ud fra, når de skal tilrettelægge plejen af de demente. De kan se, hvilke demente, der har det godt, med en stabil døgnrytme og gode søvnmønstre, og hvem, der har uro og rastløshed i kroppen, med store udsving og uhensigtsmæssig aktivitet. Så kan de finde deres faglige ”værktøjskasse” frem og stimulere hver enkelt borger med netop den hjælp, der er brug for.

 

- Jeg tror det her bliver en helt ny teknologi for objektive og kontinuerlige målinger af om plejen er optimeret. Personalet kan se, hvor de skal støtte og stimulere i løbet af dagen med gyngestole, gåture, cykelture, musik, dans og anden stimulation. Og de kan se, hvilke indsatser, der virker og ikke virker. Sover en person alt for meget, får vedkommende måske for meget sovemedicin. Er en person urolig, kan det skyldes smerte, som demente har svært ved at i talesætte, siger Jens Branebjerg.

 

Systemet er dog hverken tænkt – eller må bruges – som et diagnostisk værktøj. Det giver alene et billede af plejen og den dementes velbefindende og et fælles beslutningsgrundlag til plejepersonalet, lyder det fra Jens Branebjerg.

 

For yderligere information

Vil du vide mere om DEMOS-løsningen er du velkommen til at kontakte Jens Branebjerg, direktør, BRANE, T. +45 5376 1009, jb@brane.life. Eller læse mere på www.brane.life