På Patient@homes konsortiemøde den 23. maj 2013 gav Knud Yderstræde, klinisk lektor og overlæge på OUH Odense Universitetshospital, en status på telesårprojektet, som gennemføres i Region Syddanmark i regi af Patient@home.

 

Han beskrev både de organisatoriske og kliniske aspekter. Der er mange aktører i projektet: sårsygeplejersker i kommunalt regi og på sårcentre/-ambulatorier, fodterapeuter, kirurger, endokrinologer, samt naturligvis patienter. En af projektets vigtige forudsætninger er netop patienternes vilje til at deltage i en randomiseret undersøgelse.

 

- Det beskrivende element er at gøre opmærksom på, at vi her har et projekt, som omfatter hele regionen (Region Syddanmark) for diabetiske fodsårspatienter, fortæller Knud Yderstræde.

 

Det organisatoriske systemet, som sårprojektet tager udgangspunkt i, blev opbygget for ca. 3 år siden. Målet er at udnytte en webbaseret database, hvor alle har adgang til deres egne data. Patienter kan således orientere sig om deres sårdata og selv bidrage med kommentarer.

 

Den grundlæggende ide med sårprojektet er, at sårsygeplejersker tager billeder af de diabetiske fodsår og efterfølgende uploader disse billeder til databasen, som lægen har adgang til. På denne måde vil sundhedspersonale og patienter kunne følge sårets tilstand via telekommunikation.

 

- Vi har arbejdet med at uddanne de nøglepersoner, som skal håndtere sårene i patientens eget hjem. De skal lære at bruge forskellige teknologiske løsninger. Et lille program downloades til mobiltelefonen, således at billeder optaget på stedet kan uploades til databasen, så vi kan se dem med det samme, forklarer Knud Yderstræde.

 

Patientens sikkerhed er altoverskyggende

På landsplan er der årligt ca. 3.000 nye tilfælde af diabetiske fodsår, som behandles i hospitalsregi. Antallet, der behandles udenfor hospitalet kendes ikke med sikkerhed. Omkring 22.000 patienter har et aktivt sår, og det indikerer, at der er tale om en længerevarende tilstand. Desuden er risikoen for at få tilbagefald eller et nyt sår 70 % efter fem år. Der er derfor tale om en kronisk tilstand. Omkring 320 patienter er foreløbig tilknyttet det syddanske sårprojekt, men visionen er at projektet når op på 400 patienter før databehandlingen kan færdiggøres.

 

Den telemedicinske løsning skal betragtes som et kommunikationsredskab, som ifølge Knud Yderstræde vil spare patienterne for en del transporttid, og give dem mulighed for at kontakte deres læge, hvis de er utrygge.

 

- Formålet med projektet er at opnå mulighed for tidligere udskrivelse fra hospitalet, fordi vi så har hånd i hanke med patientens situation på baggrund af den billedinformation om sårets udvikling, som vi kan opnå på denne måde, fortæller Knud Yderstræde og fortsætter:

 

- Der er i forvejen meget få undersøgelser omkring anvendelsen af telemedicin ved diabetiske fodsår, og vi forventer, at denne undersøgelse vil kunne bidrage til en ændret praksis på området. Der er et besparelsespotentiale, især med hensyn til transportudgifter. Men som sådan vil der ikke, i hvert fald ikke i starten, være nogle besparelser, fordi teknologien er så dyr at anskaffe og etablere.

 

Knud Yderstræde lægger dog vægt på, at patienten skal være i centrum, når det gælder telemedicin. Det centrale i projektets vision er ikke at introducere en løsning, der skaber bedre økonomi, men som et minimum sikrer, at patienterne kommer godt igennem forløbet og ser mulighederne i denne kommunikationsform.

 

Ifølge Knud Yderstræde vil man med sårprojektet på sigt kunne dokumentere en forbedring af behandlingen og gerne, at brugen af telemedicin ikke skader patienterne.

 

Succeskriterierne er klare.

 

- Det er et projekt, hvor vi primært vil undersøge, hvorvidt vi kan bruge telemedicin som en kommunikationsform, der opkvalificerer hele organisationen til glæde for både patienter og sygeplejersker. Vi har samtidig forsøgt at finde ud af, hvordan vi rent logistisk skal få det til at passe ind i den kliniske hverdag; det bliver en markant ændring af den daglige håndtering af sårpatienter. Fra et lægeligt synspunkt er det et spørgsmål om, hvorvidt vi kan følge patienterne i det aktuelle forløb og give dem mulighed for at opgradere deres egen viden således, at de bliver opmærksomme på eventuelle sårdannelser. Forebyggelse er særdeles vigtigt hos denne patientgruppe, lyder det fra Knud Yderstræde.

 

Gennem hele forløbet har projektet benyttet sig af MAST (Model of ASsessment of Telemedicine). MAST-evalueringen er accepteret som den grundlæggende metode, der skal arbejdes ud fra i vurdering af telemedicinske løsninger samt i etableringen af et telemedicinsk projekt - og den valgte evalueringsmodel i Patient@home.

 

- Flere lande har taget MAST til sig, og vi håber, at det bliver mere eller mindre globalt, hvilket vil gøre det lettere at sammenligne projekter på et område, hvor der savnes evidens. Dette er fuldstændig i tråd med den nationale handlingsplan for området, hvor der foreligger en politisk beslutning om at etablere telemedicin på området diabetiske fodsår og venøse bensår i løbet af de næste 2-3 år, siger Knud Yderstræde.

 

For yderligere information omkring sårprojektet kontakt Knud Yderstræde, knud.yderstraede@rsyd.dk