Et nyt projekt under Patient@home forsker i udviklingen af social-assisterende robotter, der skal hjælpe med patientpleje inden for sundhedssektoren. Karl Damkjær Hansen er postdoc inden for social-assisterende robotter og står i spidsen for projektet på Aalborg Universitet, der er partner i Patient@home. Det nystartede forskningsprojekt kører tre år med hjælp fra Patient@home og samarbejdspartner Syddansk Sundhedsinnovation.

 

Social-assisterende robotter kan hjælpe patienter ved at interagere med dem og dermed overtage en del af sygeplejerskens eller hjemmeplejerens rolle. Robotterne benytter sig af sociale interaktioner, som kan motivere den enkelte patient til at fortsætte sin genoptræning, huske at tage sin medicin eller på anden vis holde patienten i gang, fx gennem spil. Det frigiver tid til personalet, så de kan nå rundt til flere patienter. Via robotterne kan personalet også igangsætte og følge patientens rehabilitering tæt uden at skulle møde op i patientens hjem. Omvendt får patienten et motiverende redskab til selv at fortsætte rehabiliteringen.

 

- Vi tænker, at robotten allerede på hospitalet kan hjælpe med at finde ud af, hvilke øvelser og gentagelser patienten har brug for at lave. Når man er færdig, kan man tage robotten med hjem, så den kan minde en om øvelserne. Det betyder, at hvis patienterne mister energi og følelse til at få lavet øvelserne, når personale og sygeplejerske ikke er der, så kan robotten hjælpe eller overtage den funktion, fortæller Karl Damkjær Hansen.

 

Karl Damkjær Hansens forskning viser, at patienterne ønsker, at der er andre end dem selv til stede under rehabiliteringen for at registrere deres fremgang, og det vil robotten kunne.

 

På hospitalerne vil robotterne også have en rolle. Robotterne skal lige som hospitalsklovne være med til at interagere med patienterne og være med til at hospitalerne ikke føles så "sterile", udtrykker Karl Damkjær Hansen. Det frigiver igen mere tid til personalet, så de kan nå omkring flere patienter, uden at patienterne føler sig oversete.

 

Belyse robotternes potentiale og anvendelsesmuligheder

Et af forskningsprojektets mål er at finde ud af præcis, hvor og hvordan de social-assisterende robotter kan anvendes. Det skal Syddansk Sundhedsinnovation hjælpe med. Og der er mange muligheder. Det er derfor endnu ikke er sikkert, hvilken vej forskningen vil gå.

 

I løbet af projektperioden vil Karl Damkjær Hansen udvikle forskellige prototyper, også kaldet pretotyper, på social-assisterende robotter, der kan implementeres i sundhedsvæsnet og være en hjælp for både personale og patienter. Slutmålet er ikke egentlige kommercielle produkter, men en platform til indsamling af viden og forskning omkring mulighederne og begrænsningerne ved social-assisterende robotter. Det er derfor også tænkeligt, at projektet ændrer kurs undervejs, når forskerne lærer mere om, hvordan robotterne virker. Samtidig eksperimenterer Karl Damkjær Hansen med at give robotterne kunstig intelligens, for at de kan kommunikere "rigtigt" med brugerne.

 

- Social-assisterende robotter interagerer for at vække inspiration og motivation hos mennesket. Når man har en robot, har man mere end tekst på en skærm. Den kan bevæge sig og gestikulerer. Så man kan få en mere rig kommunikation fra robottens side af, siger Karl Damkjær Hansen.

 

Robotterne som ekstra hjælp

Syddansk Sundhedsinnovation, der er partner i Patient@home, skal hjælpe Karl Damkjær Hansen med at afdække, hvilke funktioner robotterne skal have. For at finde ud af det, vil Syddansk Sundhedsinnovation sætte Karl Damkjær Hansen i kontakt med ergoterapeuter, der skal være med til at monitorere patientens rehabilitering gennem robottens it-system. Ergoterapeuterne er også med til at præge robottens udformning og features i udviklingsfasen.

 

Når den første prototype er udviklet, vil ergoterapeuterne give tilbagemeldinger på, om den har alle de funktioner, der skal til, for at den kan interagere vellykket med patienterne. En af udfordringerne kan være, om robotten kan opfange signaler fra mennesker, fx om en person er vågen eller sover. Det kan også være svært for robotten at navigere rundt i et hus eller en lejlighed. Samtidig skal hospitalerne være opmærksom på, at robotten er en ekstra hjælp, og ikke en substitut for mennesker.

 

- Robotterne bidrager med flere ting, men man skal ikke forveksle det med en menneskelig kontakt. Fordelen ved robotterne er dog, at de har en fysisk fremtoning og det betyder at patienten vil være mere tilbøjelig til at lytte. Hjernen vil hellere høre på noget fra en person eller en robot end fx at læse om genoptræning på en skærm, siger Karl Damkjær Hansen.

 

Forskningen fortsætter

Karl Damkjær Hansen er allerede i gang med udviklingen af den første tidlige prototype, som forventes klar i løbet af 2015. Herefter skal han i samarbejde med ergoterapeuter videreudvikle prototypen over de næste tre år, indtil den er klar til et testforløb, hvor den interagerer med patienter. Syddansk Sundhedsinnovation har givet en forsøgspakke på 50 timer til projektet, som skal være med til at føre projektet videre lige nu.

 

For yderligere information

For yderligere information om forskningsprojektet, kontakt Karl Damkjær Hansen, postdoc, Institut for elektroniske systemer, Aalborg Universitet, T. +45 2513 9447, kdh@es.aau.dk eller Marianne Quorp Kjærgaard, innovationskonsulent ved Syddansk Sunhedsinnovation, T. +45 2126 2503, marianne.quorp.kjaergaard@rsyd.dk.

 

Læs mere om projektet 'Socialt-assisterede robotter'.