Rammerne findes – nu skal de udfyldes

 
Rammerne findes – nu skal de udfyldes
29. november 2016
Danmark har en lang tradition for at arbejde med offentlig-privat innovation, og der findes mange gode eksempler på, hvordan der kommer værdi ud af inddrage virksomhederne i innovationsarbejdet. Det sætter Patient@home fokus på, ved en temasession på Velfærdens Innovationsdag 2017.

Rundt om i landet findes der mange eksempler på, at offentlig-privat innovation lykkedes og kaster store gevinster af sig. Men hvad er det, de gør rigtigt, og hvordan overvinder de barrierene, som kan stå i vejen for et frugtbart innovationssamarbejdet? 

 

Det forsøger Patient@home og Welfare Tech at give svar på, på en temasession på Velfærdens Innovationsdag, den 26. januar 2017. 

 

- Vi kan se, at mange ser det som en udfordring at lave offentlig-privat innovationssamarbejde, men egentligt er det ret ukompliceret, man skal bare bruge en anden metode end bare et opsøgende salg. Rammerne er der, og værktøjerne er der, og de folk, som har forstand på det, de er der også. Og det er hele den læring, vi forsøger at give videre på den her temasession, siger Søren Møller Parmar-Sielemann, seniorkonsulent i Welfare Tech. 

 

I Danmark har vi en lang tradition for at arbejde med offentlig-privat innovation, og der findes  mange eksempler på, hvordan der er kommet værdi ud af at inddrage virksomhederne i innovationsarbejdet, når det offentlige skal finde løsninger på konkrete opgaver. Det er nogle af disse succeseksempler, der bliver sat fokus på, på temasessionen. Dels gennem korte oplæg, dels gennem en paneldebat, som stiller skarpt på, hvordan rammerne skal formes, så kommunerne bliver bedre til at samarbejde indbyrdes og med virksomhederne, når der skal udvikles nye løsninger. 

 

- Det er en 'hurdle' man skal overvinde; at man på en måde også skal forpligte sig selv til opgaven. Ved et normalt salg er opgave ligesom bare at udføre den. Og når løsningen er solgt, så er der måske en eller anden service efterfølgende, som man har forpligtiget sig til. Men offentlig-privat innovationssamarbejde er mere end bare et salg! Her indgår man i et partnerskab i en periode. Man forpligter sig mere i den konkrete situation, og udbyttet, man får ud af at være med, det skal selvfølgelig også være større for begge parter, for at det er værd at gå med i, siger Søren Møller Parmar Sielemann. 

 

Patient@home og OPIguide.dk

Et af de projekter, som er med til at fremme offentlig-privat innovation er Patient@home, Danmarks største forsknings- og udviklingsprojekt for sundheds- og velfærdsteknologi. Projektet tilbyder nogle udenomsrammer og støttefunktioner, som gør, at de offentlige og private parter bliver guidet gennem processen, så de ikke selv skal finde ud af, hvordan innovationen skal foregå.

 

- Der bliver stillet innovation tilrådighed, og der er nogle innovationspartnere inden over, som  sørger for, at man bliver guided igennem. Patient@home er sådan set en legeplads - en innovationslegeplads, hvor man får lov til at prøve offentlig-privat innovation af i nogle faste rammer, så man efterfølgende er mere sikker i at prøve at gøre det selv, siger Søren Møller Parmar Sielemann.

 

På temasessionen vil deltagerne bl.a. høre om nogle af de konkrete erfaringer og resultater, som der er opnået i regi af Patient@home, ligesom der vil blive præseneret værktøjer fra OPIguide.dk.

 

- OPI-guiden indeholder en masse cases, man kan lære af, og konkret værktøjer, man kan bruge for at indgå i OPI-samarbejde. Der er konkrete udkast til kontrakter, man kan bruge, og kontakter til folk, der abejder med dele af OPI-samarbejdet, fx advokater, der kan hjælpe en med at skrive en god kontrakt, eller konsulenter, der kan lede processerne. Alle de her folk, som vil kunne hjælpe en, hvis man har behov for det, vil være der på Velfærdens Innovationsdag, siger Søren Møller Parmar Sielemann.

 

Hans mål for temasessioen er, at deltagerne får en anden indstilling til de offentlig-private innovationsprojekter og offentlig-privat innovationssamarbejde generelt.

 

- Jeg håber, deltagerne vil går derfa med en fornyet tro på, at det her er noget, der kan lade sig gøre, og fornyet motivation til, at det virkelig er noget, de har lyst til at prøve. Det er bestemt ikke noget man skal frygte, for det man skal få ud af offentlig-privat innovationssamarbejde, det er meget mere en bare et salg. Man får simpelthen en merværdi ud af det arbejde, man har lagt, og det håber jeg, at de vil kunne se, siger Søren Møller Parmar Sielemann.

 

Temasessionen afholdes på Velfærdens Innovationsdag 2017, torsdag den 26. januar, i Øksnehallen, Halmtorvet 11, i København, kl. 11:00 - 12:15. 

 

Se tilmelding og billetpriser til Velfærdens Innovationsdag.
Billetten giver adgang til alle aktiviteter og temasessioner på Velfærdens Innovationsdag. 

 

Se Program for Velfærdens Innovationsdag 2017

 

Som deltager har du også mulighed for at besøge Welfare Tech fællesstand i udstillingsområdet. Her kan du kan møde flere af Welfare Techs medlemmer, som udstiller løsninger, og bl.a. får en snak med Patient@home og Søren Møller Parmar Sielemann. 

 

Læs mere Velfærdens Innovationsdag 2017 fællesstand

 

 
KontaktpersonSøren 
                Møller Parmar-Sielemann

Søren  Møller Parmar-Sielemann

Seniorkonsulent


Welfare Tech

Email:  LOADEMAIL[smps]DOMAIN[welfaretech.dk]

Tlf:      +45 2932 7470