15. december 2015
Teknologisk Instituts Center for Velfærds- og
Interaktionsteknologi lagde lokaler til, da Patient@home holdt
Research Bazar, den 3. december 2015 i Forskerparken i Odense.
Dagen samlede partnere fra hele landet til præsentation af ni
udvalgte forskningsprojekter, som er udviklet i regi af
Patient@home.
Projekterne er fortsat i et tidligt forskningsstadie, men har
alle potentiale til praktisk anvendelse i sundhedsvæsenet enten som
produkt, service eller teknologiplatform. For at perspektivere
løsningernes potentiale og sætte en retning for den videre
udvikling var ekstern professor Kevin Dean fra Patient@home's
Advisory Board inviteret til at give feedback på forskernes
løsninger.
- Sundhedsvæsenet står over for en stor udfordring. Den
nuværende model er ved at bryde sammen. Vi kan ikke blive ved med
at behandle patienter, som vi gør i dag. Samtidig kræver
patienterne mere, og vi har at gøre med et system, som er 60-70 år
om at omstille sig til nye innovationer, sagde Kevin Dean i sin
indledning til dagens intensive program.
Læs også
Præsentation og feedback til forskningsprojekterne i
Patient@home
De ni forskningsprojekter var:
1. Computer-vision-metoder til automatisk
medicinsk diagnose og monitorering i hjemmet
Kamal Nasrollahi, lektor, Institut for Arkitektur og
Medieteknologi, Aalborg Universitet, kn@create.aau.dk
Projektet har undersøgt, om analyse af ansigtsbevægelser kan
bruges til at spore patienters fysiske og mentale tilstand. Fx om
patienten er træt, stresset eller i smerte. Når hjertet pumper blod
rundt i kroppen opstår der små bevægelser i ansigtet, som kan ses
ved hjælp af computer-vision. Ved at analysere og genkende disse
bevægelser bidrager projektet til udviklingen af et diagnostisk
overvågningssystem til patienter og ældre i eget hjem.
- Der er et stort potentiale i at monitorere hjerteslag på
patienter, der er kritisk syge. Det er interessant, at der ikke er
fysisk kontakt med patienten, og at det ikke er invasivt. Jeg har
set andre projekter i Patient@home, som bruger videokonferencer med
patienter. Det kunne også være en kontekst, hvor det kan bruges,
sagde Kevin Dean.
2. Genoptræning med industrirobotter -
Universal RoboTrainer
Jacob Nielsen, lektor, Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet,
Syddansk Universitet, jani@mmmi.sdu.dk
Ideen med projektet er at udvikle en træningspartner til
patienter, der er i genoptræning, baseret på robotteknologi.
Robotten er udviklet i samarbejde med Neurorehabiliteringen i Ringe
på Fyn og kan hjælpe patienter med at udføre og gentage
træningsøvelser. Det giver samtidig terapeuterne mere tid til
individuelt at tilpasse træningen og observere, om patienterne gør
øvelserne korrekt, så patienterne hele tiden træner optimalt.
- Det er et produkt, som giver mulighed for at få nøjagtige data
og personlig feedback på træningen. Hvad virker, og hvad virker
ikke? Det er vigtigt, at der kan kobles andre systemer på, som kan
være med til at måle og samle information om træningen, lød Kevin
Deans feedback.
Læs også Genoptræning
med industrirobotter - Universal RoboTrainer
3. Infrastruktur til smart home-teknologier
Lars Dittmann, professor, Institut for Fotonik, DTU Danmarks
Tekniske Universitet, ladit@fotonik.dtu.dk
Projektet har undersøgt, hvordan infrastrukturen skal indrettes,
for at gøre hjemmemonitoreringssystemer mere sikre og pålidelige,
herunder hvordan vi bruger Big Data til at øge patientsikkerheden
og finder parametre, der kan give indikation og alarm, før en
borger bliver alvorligt syg.
- Der er et klart potentiale i at investere i e-sundhed og
forebyggelse - og ikke kun behandling. Vi skal have meget større
fokus på at kombinere og motivere folk til at tage hånd om deres
egen sundhed i stedet for blot at tage på hospitalet og blive
behandlet, når de bliver syge. Hvorfor booker læger ikke tid med
patienter for at se, hvordan de har det, i stedet for at
patienterne først booker tid hos lægen, når de er syge? Der er brug
for en infrastruktur, som sikkert kan lagre og sende data, og gerne
give besked, når det er tid til en konsultation, sagde Kevin
Dean.
4. Social-assisterende robotter
Karl Damkjær Hansen, Postdoc, Institut for Elektroniske
Systemer, Aalborg Universitet, kdh@es.aau.dk
Projektet har undersøgt, om mobile robotter kan bruges til at
fastholde social interaktion og motivation af mennesker, så de
handler korrekt i forhold til deres sundhed. Og der er mange
muligheder. En robot vil fx kunne vise, hvordan en patient skal
udføre øvelser i genoptræning, opmuntre undervejs og motivere med
små spil. Den vil kunne skabe et socialt tilhørsforhold til
patienten, under og efter en indlæggelse, og tilpasse sin adfærd
til patientens aktuelle fysik og psykiske humør. Og den vil kunne
give besked, når en borger skal huske en aftale eller hvis borgeren
falder i sit hjem.
- Det er en fascinerende ide, at det er en platform, som folk
kan bruge i forhold til deres faglighed. Robotten kan gøre meget,
som fx en tablet eller en videokonference også kan, men mange, især
ældre mennesker, kan ikke bruge en tablet. Her kan de bruge
robotten i stedet til at udføre opgaven for dem. Den har en
infrastruktur, der kan registre data, som andre teknologier kan
bruge og bygge på, lød kommentaren fra Kevin Dean.
Læs også Social-assisterende
robotter
5. Adaptiv softwareplatform til telemedicin
Daniel Bjerring Jørgensen, ph.d.-studerende, Mærsk Mc-Kinney
Møller Instituttet, Syddansk Universitet, dbj@mmmi.sdu.dk
Projektet har sat fokus på den informations- og
kommunikationsteknologiske infrastruktur (IKT-infrastrukturen) og
intelligent brug af data, som kan indsamles om patienter i et smart
home. Projektet har særligt fokuseret på at konstruere en
software-platform, der kan bruges på tværs af andre platforme, som
er let at tilgå, og som nye applikationer kan integreres ind i. I
projektets anden del er der arbejdet på, at få systemet til at
tilpasse sig brugerne, så de ikke skal indrette deres liv i forhold
til systemet.
- Ideen til denne infrastruktur for e-sundhed er en meget
anderledes måde at opbygge relationer til patienter på, end den vi
har i dag. Et system hvor senge, døre, blodtryksmålere, tv'et, mfl.
sikkert sender små beskeder, som andre systemer, der har rettighed
og behov, kan modtage og bruge. Der er andre, der tænker i samme
baner; hvordan skaber vi mere kommunikation og opnålige komplekse
processer, som kan bringe data sammen, så vi ikke behøver mange
forskellige apparater samtidig? Det er en spændende rejse, sagde
Kevin Dean.
Læs også Adaptiv
softwareplatform til telemedicin
6. Identifikation af højrisikopatienter
Thomas Schmidt ph.d.-studerende, Mærsk Mc-Kinney Møller
Instituttet, Syddansk Universitet, schmidt@mmmi.sdu.dk
I Danmark har vi hvert år millioner af besøg på skadestuerne,
hvoraf mange kunne være undgået. Dette projekt har haft til formål
at bygge et system, som kan hjælpe fagpersonalet med at
identificere, hvilke patienter der er i højrisiko. Prototypen kan
lægge mange informationer sammen og ved hjælp af små farveskalaer
gøre sygeplejerskerne opmærksomme, hvis der er en patient, der skal
rettes særlig opmærksomhed på.
- Patient-management på hospitaler er utrolig vigtig og kommer
mange til gode: Sygeplejerskerne er glade, patienterne tilses
oftere og kan blive udskrevet hurtigere, hvorved hospitalerne kan
spare penge. Men det er vigtigt for løsningens succes, at man får
eftervist effekten og hvilken indvirkning den vil have på den
enkelte afdeling, lød Kevin Deans feedback.
Læs også Identifikation af
højrisikopatienter
7. Exoskeleton til arm- og skulderregionen
Miguel Nobre Castro, ph.d-studerende, Institut for Mekanik og
Produktion, Aalborg Universitet, mnc@m-tech.aau.dk
Projektet har til formål at designe og udvikle et exoskeleton
(et yder skelet), som kan understøtte og balancere bevægelser i
arm- og skulderregion for patienter med behov for støtte eller
rehabilitering i dette område. Projektet anvender en række
avancerede muskuloskeletale modeller, som muliggør design af
individuelt og persontilpassede exoskeletter til patienter, der
typisk ikke er i stand til at løfte den ramte arm ud fra kroppen
eller tage hånden op til munden.
- Projektet her har en anden tilgang, end forskningsprojekter
normalt har. I vil hjælpe patienter med at blive mobile med et
exoskeleton, fremfor at lave et exoskeleton, der kan gøre patienter
mobile, sagde Kevin Dean. Han anbefalede, at der udvikles en mere
generel applikation, da det kun er relativt få, som specifikt har
denne lidelse.
Læs også Exoskelet til arm- og
skulderregionen
8. Mobil sundhedsteknologi til
osteoporosepatienter
Pernille Ravn Jakobsen, ph.d.-studerende, CIMT - Center for
Innovative Medical Technology, Odense Universitetshospital OUH, prjakobsen@health.sdu.dk
Projektet har undersøgt, om mobil sundhedsteknologi kan hjælpe
kvinder, der får konstateret osteoporose (knogleskørhed). Fokus har
været at inddrage kvinderne i udredningsprocessen, således at de
føler sig klædt på til at kunne træffe beslutninger om medicinsk
behandling og blive i stand til at udvise egenomsorg og handlekraft
i tiden efter. Løsningen er en app, hvor kvinderne kan få
resultater fra deres analyser, information om, hvad de betyder, og
hvad de selv kan gøre. Via app'en kan de få kontakt til eksperter,
se kalenderaftaler til kommende scanninger og følge udviklingen i
deres sygdom.
- Det er en app, som ikke bare giver bedre og hurtigere svar til
kvinderne;. Der er tale om en radikal ændring af
behandlingstilbuddet og måden det håndteres på samt relationen til
patienterne, som kan strække sig over lang tid. Overvej hvem i
sundhedsvæsenet, der måske vil give modstand til systemet: Der kan
være frygt for, at app'en vil belaste systemet yderligere, med
flere scanninger, fordi kvinder tror de er syge. Overvej også om
app'en kan bruges til andre sygdomme. Kroniske sygdomme er et stort
og ressourcetungt område. Hvis vi kan sætte ind tidligt, kan vi
tage hånd om sygdommene, og patienterne kan håndtere dem bedre
selv, lød feedbacken fra Kevin Dean.
Læs også Mobil
sundhedsteknologi til osteoporosepatienter
9. Monitorering af væskesamlinger - bærbar
enhed til foden
Fei Yu, lektor, Mads Clausen Instituttet, Syddansk Universitet,
fei@mci.sdu.dk
Projektet har simuleret og monitoreret væskesamlinger i fødder
ved hjælp af dielektrisk elektro-aktive polymer. Sensorerne findes
i elastikker, som er lette og nemme at bruge og som kan give en
alarm, når den strækkes. Ideen er, at patienter med væskesamlinger
i fødderne, hurtigt skal kunne få behandling, da tilstanden kan
forværres betragteligt over kort tid, hvis der ikke gribes hurtigt
ind.
- Det er en løsning, der kan give hurtig feedback selv ved små
ændringer. Det betyder, at der hurtigt kan sættes ind med den rette
behandling, hvilket vil kunne udløse besparelser på grund af færre
skader og reduceret lægebehandling, sagde Kevin Dean.
Læs også Bærbar
enhed til foden