Patient i eget hjem

 
Patient i eget hjem
11. juni 2013
”Patient@home skal være med til at sikre, at der bliver udviklet ny viden og forsket i velfærdsteknologi på universiteterne, og at denne viden stilles til rådighed for private virksomheder. Det kan inspirere virksomhederne til at udvikle nye typer produkter,” siger souschef Morten Bierbaum, Welfare Tech i en artikel til WelHealth.

Af Eivind Sønderborg Johansen, WelHealth #2

 

Identifikation af højrisikopatienter og nye teknologiske modeller, som bedre kan forudse og advare om potentielle livstruende komplikationer, inden de opstår; og elektroniske plastre til hjertepatienter, som måler patientens hjertefunktion og sender resultaterne direkte til det sundhedsfaglige personale på hospitalet. Det er to eksempler på projekter i Patient@home, som en artikel i tabletmagasinet WelHealth stiller skarpt på i denne måned.

 

- Patient@home skal være med til at sikre, at der bliver udviklet ny viden og forsket i velfærdsteknologi på universiteterne, og at denne viden stilles til rådighed for private virksomheder. Det kan inspirere virksomhederne til at udvikle nye typer produkter. Samtidig giver projektet dem konkret viden om, hvilke potentielle markedsmuligheder der er for forskellige typer velfærdsteknologi til sundhedsvæsnet nu og i de kommende år, siger souschef i Welfare Tech, Morten Bierbaum til WelHealth.

 

Han understreger at Patient@home kan bistå virksomhederne i alle faser af et projekt. Fra afdækning af behovet for et bestemt produkt, screening af teknologiudviklingen, afdækning af markedet, idéudvikling og identifikation af samarbejdspartnere til udvikling af protyper og forretningsmodeller samt markedsføring, test af produktet og evaluering. Dertil kommer også hjælp til fx fundraising og afklaring af juridiske spørgsmål.

 

- Vi hjælper bl.a. virksomhederne med matchmaking, så de kan finde den helt rigtige partner til test af et produkt. Det kan fx være en kommune eller et sygehus. Vores erfaringer indtil videre viser, at mange af virksomhederne selv har gjort det indledende arbejde med behovsanalyser og konceptudvikling. I de tilfælde kommer vi typisk ind i billedet, når fx prototypen skal udvikles eller markedsføringsstrategien pudses af, siger Morten Bierbaum.

 

Læs hele artiklen "Patient i eget hjem" i WelHealth #2. Se også videoer og nyheder om andre velfærdsteknologiske projekter i det nye WelHealth #2, som kan downloades nu til iPad og Android tablets.

 

Installere appen "WelHealth" på din tablet fra Apple App Store (iPad) eller Google Play Butik (Android).

 

Download til iPad

 

Download til Android

 
KontaktpersonMette 
                Thiel

Mette  Thiel

Kommunikationskonsulent


Welfare Tech

Email:  LOADEMAIL[mth]DOMAIN[welfaretech.dk]