Pallas samler patientinformationer digitalt

 
Pallas samler patientinformationer digitalt
10. marts 2014
It-konsulenthuset Pallas Informatik, der er partner i Patient@home, har udviklet et system, der samler og opdaterer patienters informationer online. Formålet er at forebygge indlæggelser og holde patienten i hjemmet.

Pallas Informatik er partner i Patient@home og har været med siden projektet blev skudt i gang i 2012. Pallas Informatik ser partnerskabet som en mulighed for at få nogle nye sparringspartnere. Virksomheden ser derudover potentiale i de mange borgere, som de kan få adgang til.

 

- Vi håber, at kunne få testet løsninger af, og se om de kan holde vand i praksis gennem Patient@home, fortæller Joy Christensen, der er Healthcare Division Manager i Pallas Informatik.

 

Tidlig opsporing

Pallas Informatik er et it-konsulenthus med fokus på at udvikle ny software, som er baseret på brugerdreven innovation. Et blandt virksomhedens mange projekter fokuserer på centralisering og digital dataindsamling af patientoplysninger i stedet for på papir. Projektet hedder 'Tidlig Opsporing' og er allerede implementeret i flere kommuner.

 

- Det er en elektronisk løsning, der kan være med til at forebygge indlæggelser. Hjælperne kan gennem deres mobiltelefoner indtaste ændringer i de bløde værdier. Det kan være nogle ændringer i hjemmet eller omkring medicinen. På den måde kan man få et overblik over borgerens almene tilstand, siger Joy Christensen.

 

Når borgerens oplysninger er samlet elektronisk, vil de blive farveinddelt i en samlet database. Her kan personalet følge med fra en interaktiv tavle, hvor den enkelte borgers status hele tiden bliver opdateret. Det giver et overblik over, hvilke borgere, der skal prioriteres, såvel som den enkelte borgers historik.

 

- De bliver inddelt i tre farver, for man nemmere kan observere, hvordan status er hos forskellige borgere. På den her måde kan man se, hvis der er sket noget hos den enkelte borger og ud fra det reagere for at undgå en indlæggelse, forklarer Joy Christensen.

 

Mange års erfaring

Pallas Informatik har arbejdet med sundhedsløsninger siden år 2003. Virksomheden arbejder både i den private og den offentlige sektor, og de er specialiseret inden for mobile løsninger, automatisk dataindsamling og databehandling såvel som systemer til registrering og støtte til beslutningstagere i sundhedssektoren.

 

Pallas Informatik er partner i Patient@home.

 

Mere information:

Læs mere om Pallas Informatik på: www.pallas.dk eller kontakt Joy Christensen, Healthcare Division Manager, T. +45 2845 7035, mail joy@pallas.dk.

 
KontaktpersonJoy 
                Christensen

Joy  Christensen

Healthcare Division Manager


Pallas Informatik A/S

Email:  LOADEMAIL[joy]DOMAIN[pallas.dk]