Mange af projekterne i Patient@home kræver årelang forskning og tæt samarbejde mellem flere parter. Det ses fx i projektet 'Hospital Hjemme', som kræver flere års planlægning og eksekvering af test, inden der kan drages konklusioner og konkrete løsninger foreligger. En anden gruppe projekter i Patient@home går under navnet Fast Track-projekter. Som navnet antyder er disse projekter kendetegnet ved, at de hurtigt kan igangsættes og ikke mindst gennemføres. Typisk tager hele projektforløbet kun 3-6 måneder.

 

- Med Fast Track-projekterne går det meget hurtigt med at få prøvet teknologierne af. På få måneder kan vi afgøre, om det giver den effekt eller gevinst, som vi tror, forklarer Claus Duedal Pedersen, chefkonsulent på Odense Universitetshospital OUH, der er projektleder for Fast Track-projekterne.

 

Fast Track-projekterne bliver styret fra Odense Universitetshospital, hvor størstedelen af testsene også bliver foretaget. Kendetegnende for projekterne er, at de relativt let kan igangsættes med henblik på hurtigt afklaring og brugbare resultater.

 

Projekterne kan have været i gang i længere tid i et andet regi; fx som et længerevarende forsknings- eller udviklingsprojekt, men som nu mangler det sidste skub til egentlig implementering. De kan også bygge på teknologier, som allerede er implementeret og testet inden for et område, og hvor der er en formodning om, at de kunne give gode resultater inden for andre områder i sundhedsvæsenet. Endelig kan der være tale om helt nye teknologier, hvor Odense Universitetshospital får mulighed for at gennemføre hurtige pilottests og få en vurdering af potentialet i teknologien.

 

Varierende størrelsesforhold

Omfanget og kompleksiteten af Fast Track-projekterne kan variere meget. Nogle af dem er mindre hurtige testforløb, som fx en netop afsluttet test om klinisk brug af Google Glasses. I et forløb på ca. et halvt år afdækkede projektet hurtigt fordele og ulemper ved brug af Google Glasses (beskrivelse af projektet vil snarest være at finde på www.patientathome.dk).

 

Andre projekter giver en hurtig afklaring på, om teknologien fungerer i nye sammenhænge. Fx test af en "babykuffert" til barselsforældre, som gjorde det muligt at fortage videokonference mellem hjemmet og hospitalet. Teknologien stammede fra et andet projekt med KOL-patienter (Kronisk Obstruktiv Lungesyndrom), og testen viste allerede efter forsøg med 21 familier, at teknologien og løsningen var for dyr i forhold til den helbredsmæssige gevinst, og at behovet for denne type kontakt med sygehuset kun sjældent var nødvendig. Med Fast Track-forløbet blev det relativt hurtigt afklaret, at der ikke var potentiale for teknologien i den konkrete sammenhæng, hvilket sparede både sygehuset og virksomheden bag løsningen mange ressourcer på unødig forskning og tilpasning.

 

Læs resultaterne fra pilotprojektet om babykufferten her.

 

Helt tredje projekter er derimod større og mere komplekse. Det kan både være i form af samarbejde mellem flere aktører eller pga. en større gruppe borgere, der skal testes på. Ud over forskellen i omfang af projekterne, er der også stor forskel på resultatet ved projektets afslutning.

 

- Der er tre mulige konklusioner og videre forløb for projekterne efter Fast Track-forløbet. Den ene er, at vi kan stoppe fuldstændig, hvis det ikke var en god ide. Den næste er, hvis vi kan se potentialet, men det mangler lidt, så bygger vi noget forskning på. Fungerer det rigtig godt er tredje mulighed at køre videre med den eksisterende teknologi, som den er, fortæller Claus Duedal Pedersen.

 

Fra Fast Track til forskning

Et af de projekter, hvor potentialet var helt tydeligt, var et Fast Track-forløb med patientkufferten fra Medisat til genoptræning i eget hjem. I øvrigt den samme løsning, som ikke fungerede som "babykuffert" til barselsforældre.

 

Læs projektbeskrivelsen her.

 

- I Fast Track-forløbet blev der gennemført et mindre antal behandlinger for at prøve konceptet af, her viste det sig, at ideen bag projektet var god, men den evidens, der kom ud af pilotprojektet, var ikke tilstrækkelig. Derfor blev der koblet mere forskning på, og der er nu ved at blive lavet et ph.d.-projekt om løsingen, fortæller Claus Duedal Pedersen.

 

Formålet med ph.d.-projektet er at dokumentere patientkuffertens kliniske effekt.

 

Der er indtil nu igangsat ni Fast Track-projekter i Patient@home. hvoraf to stadig er aktive. Af de syv afsluttede Fast Track-projekter blev to stoppet og ikke ført videre, to blev defineret i et nyt projekt, hvor mere forskning blev koblet på, mens de resterende teknologier nu er sat i drift på de afdelinger, hvor de blev testet. Der kan stadig oprettes nye Fast Track-projekter i Patient@home,

 

For yderligere information

Kontakt Claus Duedal Pedersen, Chefkonsulent på Odense Universitetshospital, T. +45 2115 3578, claus.duedal.pedersen@ouh.regionsyddanmark.dk.