Spørgeskemaer, smartphones og hjertekarsygdomme. Selvom det lyder som tre vidt forskellige ting, kan de i fremtiden sammen være med til at forlænge patienters liv, øge deres livskvalitet og nedbringe antallet af hospitalsindlæggelser.

 

Det skal ske gennem en ny web-baseret løsning, som vil gøre det muligt for patienter med hjertesvigt og deres behandlere at overvåge ændringer i patientens symptomer og livskvalitet. Ved en forværring af patientens symptomer kan der gribes ind i tide i form af ændret behandling. Bag projektet, der er del af Patient@home, står Susanne Pedersen, som er professor i kardiovaskulær psykologi ved Institut for Psykologi på Syddansk Universitet og tilknyttet Kardiologisk Afdeling på Odense Universitetshospital. Hun ser et stort potentiale i et øget fokus på området.

 

- I og med at befolkningen lever længere, er der større risiko for kroniske sygdomme som fx hjertekarsygdomme og multimorbiditet. Hjertesvigt, der er slutstadiet på de fleste hjertesygdomme, har været i eksplosion i antallet af tilfælde de seneste år, fortæller Susanne Pedersen.

 

Til trods for forbedrede behandlingstilbud er prognosen for overlevelse stadig relativ dårlig for disse patienter, og hospitalsindlæggelserne er hyppige.

 

- Hjertesvigt er en kompleks sygdom, som kræver, at patienter tager deres medicin, følger visse livsstilsråd og er opmærksomme på deres generelle sundhedstilstand. Og også at de kontakter deres læge, hvis deres helbred forværres, forklarer Susanne Pedersen.

 

Patienten i centrum

Projektet handler konkret om udviklingen af en web-baseret, interaktiv platform, som gør patienter i stand til selv at holde øje med deres helbredstilstand, samt en evaluering af de kliniske og økonomiske effekter af den nye løsning.

 

Via den web-baserede platform udfylder patienten et standardiseret spørgeskema, som måler patientens aktuelle sundhedsstatus og angiver om patienten er i en 'farezone' sammenlignet med tidligere målinger, ligesom lægen kan følge med elektronisk. Hvis patienten ser, at der er sket en forværring af tilstanden, kan han/hun tage kontakt til sygehuset og få den fornødne hjælp. Tager patienten ikke kontakt, vil lægen foretage opkaldet, så patienten ikke bliver ladt i stikken.

 

- Gevinsten for patienten ved den her løsning er, at de lærer at genkende og agere på ændringer, har mere information om deres egen sygdom, og derved bliver aktive deltagere i håndteringen. Endvidere kan de, hvis de føler, at det ikke går så godt, tage et tjek. Alt i alt vil patienterne føle, at de har mere kontrol over deres eget liv og sygdom, forklarer Susanne Pedersen.

 

Ved at give patienten mulighed for selv at rapportere og følge deres egen sygdom forventes det, at en forværring i patientens hjertesvigt vil blive opdaget, inden det er for sent. Derved kan hjertesvigts-teamet handle præventivt i stedet for efter skaden er sket, ligesom behandlingstilbuddet kan skræddersys til den enkelte patient.

 

- Hvis man kan undgå indlæggelser ved at være mere opmærksom, vil det være en besparelse for sundhedsvæsenet. Ud over det rent økonomiske vil patienter formentlig også blive mere tilfredse med den behandling, de får, idet en forværring i deres sundhedstilstand kan lede til en fælles beslutningstagen omkring videre behandling med hjertesvigts-teamet, forklarer Susanne Pedersen.

 

Effektmåling før implementering

Den web-baserede platform er fortsat under udvikling i samarbejde med slutbrugerne - hjertesvigtspecialister og patienter - og CGI. Pt. arbejder udviklerne på, at løsningen skal virke på tværs af tablets, smartphones og computere. Den skal også kunne inddrage både patient, pårørende og lægefagligt personale, så alle kan aflæse data og følge med i udviklingen.

 

En ting er dog færdigudviklingen af løsningen. En anden ting er den effekt løsningen har. Og den skal klarlægges før produktet er markedsklar og parat til at blive implementeret.

 

- Før det her bliver implementeret er der mange skridt i processen. Et er, at lige meget hvor glade både patienter og læger er for løsningen, så skal den også have en effekt. Hvis det skulle vise sig, at det ikke leder til tidlig opsporing af forværring i sygdommen og forbedrede vilkår for patienterne, så vil det ikke give mening at implementere det, siger Susanne Pedersen.

 

Hun forventer dog, at dette er tilfældet, og at løsningen vil kunne være en del af fremtidens behandlingstilbud til patienter med hjertesvigt og måske også kunne bruges i andre patientgrupper med anden kronisk sygdom.

 

Mere information

Kontakt Susanne Pedersen, professor i kardiovaskulær psykologi på Syddansk Universitet,
T. +45 6550 7992, sspedersen@health.sdu.dk