Midtvejsrapport: Fakta om Patient@home

 
Midtvejsrapport: Fakta om Patient@home
10. marts 2016
Kom tæt på Nordens største velfærdsteknologiske forsknings- og udviklingsprojekt. Se fakta om projektet i en ny midtvejsrapport.

Patient@home er Nordens største velfærdsteknologiske forsknings- og innovationsprojekt med fokus på udvikling af nye teknologier og services til særligt rehabilitering, pleje og monitorering i den offentlige danske sundhedssektor. Platformen består af mere end 60 nationale og internationale partnere fra det private erhvervsliv samt offentlige institutioner.

 

Gennem et tværfagligt og åbent offentligt-privat forsknings- og innovationssamarbejde mellem sundhedspersonale, patienter, private virksomheder og forskningsinstitutioner udvikler Patient@home en række nye velfærds- og sundhedsteknologiske produkter og servicer, som skal bidrage aktivt til reducering af både antal og varighed af indlæggelser på de danske hospitaler.

 

Målsætning

Målet er i løbet af projektets levetid at udvikle 40 nye produkter og servicer, som kan understøtte sundhedssektorens stigende behov for bl.a. bedre og hurtigere rehabilitering, flere ambulante behandlinger samt indlæggelser og pleje af patienter i egne hjem. Udviklingen af teknologier til disse formål skal minimere presset på ikke mindst hospitalernes økonomiske og personalemæssige ressourcer samt øge patienters aktive medvirken og motivation til at tage ansvar for deres egen sundhed.

 

Herudover skal teknologierne sikre, at sundhedspersonale i hele sektoren kan få både valide og ensartede data til vurdering af den enkelte patients behov for behandling. Herudover giver Patient@home danske virksomheder adgang til den nyeste viden, laboratorier samt reallife-testfaciliteter, som et det bedste udgangspunkt for at opbygge stærke internationale markedspositioner omkring innovative og intelligente velfærdsteknologier og -ydelser.

 

Samarbejde sikrer relevans og effekt

Platformen består af flere end 60 nationale og internationale partnere fra det private erhvervsliv samt offentlige institutioner.

 

Projektets store fokus på tæt samarbejde mellem sundhedspersonale, patienter, private virksomheder og forskningsinstitutioner sikrer relevans og effekt af de udviklede produkter og servicer. Samarbejdsformen er garant for, at alle produkter og servicer er udviklet efter brugernes behov og accept, samt at alle resultater er baseret på såvel den nyeste forskning som virksomheders og ikke mindst hospitalernes udviklings- og forretningsplaner.

 

Projektets virksomhedspartnere får en unik lejlighed til at rykke et skridt tættere på den nyeste viden om velfærdsteknologi til primært rehabilitering, pleje og monitorering af patienter i eget hjem. Projektets hospitalspartnere får mulighed for at følge udviklingen og modningen af de teknologier og servicer, som vil blive del af morgendagens sundhedssektor, og projektets kommunale samarbejdspartnere får en unik mulighed for at være med til at påvirke udviklingen af en lang række banebrydende teknologier, der tager udgangspunkt i de behov, som borgere og patienter har i forbindelse med rehabilitering i eget hjem.

 

Fem overordnede indsatsområder og seks tematiske projektkategorier

Patient@home kombinerer målrettet forskning og innovation i en række velfærds- og sundhedsteknologiske projekter, der alle har fokus på brugerdreven udvikling af teknologier, der understøtter patienten i at tage ansvar for egen sundhed og behandling. Herudover bidrager projekterne til en styrket kvalitet i sundhedssektoren gennem teknologiunder- støttet behandling, monitorering og rehabilitering i patientens eget hjem - før, under og efter indlæggelser.

 

Indsatsområderne

Nytænkning: Forbedring af sundhedssektoren gennem teknologiunderstøttet behandling, monitorering og rehabilitering i patientens eget hjem - før, under og efter indlæggelser.

 

Innovation: Målrettet udvikling af nye teknologier og servicer i samarbejde mellem virksomheder, sundhedsfagligt personale, slutbrugere og forskningsinstitutioner.

 

Empowerment: Brugerdreven udvikling af teknologier, der understøtter patienten i at tage ansvar for egen sundhed og behandling - og gør det muligt at være patient i eget hjem.

 

Vidensudveksling: Overførsel af ny forskning og viden til danske virksomheder - til gavn for udvikling og modning af nye velfærdsteknologiske teknologier og markedsområder.

 

Forskning: Opbygning af ny forskning og viden om udvikling samt brug af velfærds- og sundhedsteknologier - i tværfagligt samarbejde mellem slutbrugere, forskningsinstitutioner, virksomheder og sundhedsfagligt personale.

 

Status

Siden Patient@home startede i 2012, er der igangsat mere end 60 aktive forsknings- og udviklingsprojekter. 13 produkter og services er nu færdiggjorte, og 41 virksomheder har deltaget i udviklingen, og nye virksomheder kommer fortsat til og viser interesse for projektet.

 

I anden halvdel af Patient@home-projektet vil særligt innovationsprojekterne få ekstra opmærksomhed. I takt med at forskningsaktiviteterne afsluttes, vil fokus blive rettet mod at bruge og aktivere forskningsresultaterne i diverse projekter.

 

Projektets fortsatte fokus vil være rettet mod, hvor- dan virksomhederne bruger og aktiverer den nye viden og forskning, som er udviklet i projektets før- ste periode. Aktiv involvering fra såvel virksomheder som slutbrugerne af de nye produkter og løsninger er derfor fortsat vigtigt.

 

Projektkategorierne

Monitorering: At kunne følge patientens tilstand på afstand

 

Pleje i eget hjem: Teknologi, der understøtter patientens pleje og ophold i eget hjem

 

Rehabiliterende træning: Fysisk træning ved hjælp af moderne teknologi

 

Videns- og informationshåndtering: Datafangst, dataanalyse og datavisualisering

 

Informations- og kommunikationsteknologi: Udvikling og design af Smart-Home-teknologi, som kan understøtte indlæggelser i eget hjem

 

Fast Track: Hurtig og fleksibel test eller implementering af ny teknologi

 

Bevillingsgivere

Patient@home er bevilliget af Det Strategiske Forskningsråd og Rådet for Teknologi og Innovation (nuværende Innovationsfonden) under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Rådene har bevilliget 70 millioner kroner til en projektperiode fra marts 2012 til februar 2018.

 

Patient@home er bevilget som en strategisk forsknings- og innovationsplatform under SPIR. SPIR-pro- grammet har givet tilskud til initiativer, der styrker sammenhængen mellem strategisk forskning og innovation. Fokus på mere effektiv vidensspredning og mulighed for hurtigere og mere interaktiv udnyttelse af ny viden til innovation i de private og offentlige sektorer.

 

Syddansk Vækstforum støtter yderligere Patient@home med 18,6 millioner kroner. Syddansk Vækstforum er et erhvervspolitisk samarbejde mellem erhvervsliv, videns - og uddannelsesinstitutioner, arbejdsmarkedsparter, regionens kommuner og Region Syddanmark. Som omdrejningspunkt for den regionale vækstindsats er Syddansk Vækstforums tre hovedopgaver at udarbejde en erhvervsudviklingsstrategi og handlingsplan, at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår samt at ind- stille til medfinansiering af regionale erhvervsudviklingsaktiviteter.

 

Kombineret med projektpartnernes bidrag til projektet har Patient@home et samlet budget på 190 millioner kr.

 

Hent Fakta om Patient@home som pdf.

 

Midtvejsrapport

Du kan læse mere om Patient@home og de foreløbige resultaterne fra udvalgte projekter i midtvejsrapporten, I krydsfeltet mellem forskning og innovation.

 

Rapporten er gratis og kan hentes og deles online HER.

 

Du kan også få tilsendt en trykt brochure ved henvendelse til redaktør og konsulent Anders Lyck Fogh-Schultz, Teknologisk Institut, Center for Velfærds- og Interaktionsteknologi, alfs@teknologisk.dk.

 
KontaktpersonAnders 
                Lyck Fogh-Schultz

Anders  Lyck Fogh-Schultz

Seniorkonsulent


Teknologisk Institut, Center for Velfærds- og Interaktionsteknologi

Email:  LOADEMAIL[alfs]DOMAIN[teknologisk.dk]

Tlf:      +45 7220 3187