Kom tæt på den tyske ældrepleje til Altenpflege 2017

 
Kom tæt på den tyske ældrepleje til Altenpflege 2017
12. december 2016
Den førende tyske messe for ældrepleje er målet for en delegationstur i Patient@home-regi i april 2017. Det giver din virksomhed en unik mulighed for at præsentere innovative danske løsninger.

Eksportrådet i München planlægger i samarbejde med Teknologisk Institut, CareNet, Patient@home og Welfare Tech Innovationsnetværk for Sundhed og Velfærdsteknologi en delegationstur til Altenpflege 2017, som er den førende messe i Tyskland inden for ældrepleje.

 

Delegationsturen foregår den 25. til den 27. april 2017, og der vil være en række spændende aktiviteter i forbindelse med turen.

 

Som deltagervirksomhed kan du vælge at være udstiller på messen med henblik på at afsætte dine produkter eller tage med som messebesøgende.

 

- Vi har i tæt samarbejde med blandt andet Eksportrådet sammensat en række pakker, så Patient@home-partnervirksomheder kan udnytte Altenplege-messen til at fremvise innovative løsninger og opbygge samarbejdsrelationer, siger Anders Lyck Fogh-Schultz, seniorkonsulent i Teknologisk Institut.

 

Pre-møde i Danmark i januar 2017

Mødet skal danne et godt grundlag for dig, der har besluttet sig for at deltage i Altenpflege - enten som udstiller eller som besøgende. Eksportrådet giver et grundigt indblik i det tyske marked for ældrepleje, og vi forbereder programmet sammen med dig for at opnå det bedste mulige resultat.

 

Udstilling og messeprogram

Der er mulighed for plug-and-play-udstilling på fællesareallet "Aveneo", som er en innovationsplatform på Altenpflege. Udstillingspakken indeholder en 'speakers slot', pressedækning samt netværksarrangement. Som en supplerende del af messepakken hjælper Eksportrådet dig med det praktiske og aftaler individuelle møder på messen med relevante tyske aktører for at identificere konkrete markedsmuligheder.

 

Walk-the-floor og besøgsprogram

På messen Altenpflege kan du danne dig et godt overblik over produkter og løsninger inden for 'assisted living' og boligkoncepter for ældre samt møde beslutningstagere inden for hjemme- og institutionel pleje i Tyskland. Eksportrådet tilbyder en guided tur på messen.

 

I kombination med messebesøget organiserer Eksportrådet besøg hos relevante institutioner inden for ældreplejen i München og Nürnberg med henblik på at få indsigt i den tyske ældrepleje sektor. Besøget giver også mulighed for at give korte produktpræsentationer.

 

Efter messen - ekstra tilbud

Eksportrådet hjælper med opfølgningen fra såvel messedeltagelse og besøgsprogram. Vi assisterer dig individuelt med din Tysklandsstrategi og hjælper dig med at skabe en 'feedback platform', hvor potentielle tyske kunder kan afprøve netop din løsning (fx testfase i en institution). Vi organiserer fx rundbord eller delegationsrejser af tyske beslutningstagere til Danmark.

 

Priser (med forbehold for ændringer)

Messepakke LIGHT

  • Plug-and-play-udstillingspakke på innovationsplatformen AVENEO inklusive 'speakers slot', pressedækning og netværksarrangementet CareNight
  • Deltagerpris: 1.200 Euro eksklusive moms

 

Messepakke PLUS

  • Messepakke LIGHT
  • Eksportrådets messeprogram inkl. 20 rådgivningstimer med 50% tilskud
  • Pre-møde i Denmark
  • Praktisk hjælp før og under messen
  • Individuelle mødeaftaler på messen
  • Mulighed for at deltage i besøgsprogram Deluxe til reduceret pris
  • Deltagerpris: 20.550 DKK eksklusive moms pr. virksomhed inkl. udstilling

 

Besøgsprogram DELUXE

  • Pre-møde i Danmark
  • Skræddersyet 2-dags-besøgsprogram på messen og til relevante institutioner i Nürnberg og München
  • Adgangsbillet til Altenpflege
  • Let frokost og snacks på turen
  • Lokal transport
  • Pressedækning
  • Deltagelse i netværksevent CareNight
  • Deltagerpriser: Virksomheder: 9.660 DKK eksklusive moms pr. deltager, reduceret pris for flere deltagere fra virksomhed. Kommuner og organisationer: 6.850 DKK eksklusive moms pr. deltager

 

Tilmelding og mere information:

Judith Niehaus ved Eksportrådet i München:

T. +49 171 3096 221

E-mail judnie@um.dk 

 

Seniorkonsulent ved Teknologisk Institut Anders Lyck Fogh-Schultz

T. +45 7220 3187
E-mail alfs@teknologisk.dk

 
KontaktpersonAnders 
                Lyck Fogh-Schultz

Anders  Lyck Fogh-Schultz

Seniorkonsulent


Teknologisk Institut, Center for Velfærds- og Interaktionsteknologi

Email:  LOADEMAIL[alfs]DOMAIN[teknologisk.dk]