9. oktober 2014
Det lyder paradoksalt, men ikke desto mindre formår den
japansk-skabte teleprecense-robot, Telenoid, at skabe
menneskelignende tilstedeværelse i kommunikationen med demente
ældre såvel som hjerneskadede personer i alle aldre. Robotten har
været på markedet siden 2010 og er siden blevet videreudviklet og
forbedret flere gange.
Robotten fungerer på den måde, at en medarbejder kan tale
direkte "gennem" robotten med en borger, der fysisk sidder med
Telenoid-robotten i et andet lokale eller på en anden lokation.
Medarbejderen taler ind i et head-set ved en computer, som er
koblet op til robotten. Telenoid er udstyret med både indbyggede
højtalere, så lyden kan komme ud, og en mikrofon, så borgeren kan
tale tilbage til pleje- eller sundhedspersonalet.
Alternativ indgangsvinkel til borgeren
Robotten kan bruges som en alternativ indgangsvinkel til
borgerne i forhold den sædvanlige kommunikation. Formålet er ikke
at erstatte almindelig kommunikation, men derimod at være et
tillæg, der kan bidrage til det arbejde, som foregår i forvejen.
Telenoid kan være relevant at bruge hos såvel hjerneskadede som
ældre demente.
- Telenoid har et potentiale i forhold til at stimulere,
understøtte og lette kommunikationen hos personer, der bliver
indadvendte, som er svære at nå ind til og som har svært ved at
udtrykke sig og italesætte behov og ønsker, fortæller Lone Gaedt,
seniorkonsulent fra Teknologisk Institut, der har udarbejdet en
velfærdsteknologisk vurdering (VTV) for Telenoid på baggrund af
tests foretaget i Danmark.
Siden oktober 2013 er Telenoid, under ledelse af Teknologisk
Institut, blevet testet i den danske sundhedssektor i regi af
Patient@home. Testen blev udført på Benedictehjemmet, et
plejecenter i Fredensborg, og på Den Sociale Virksomhed
Guldborgsund, et beskæftigelses- og aktivitetstilbud for mennesker
med nedsat fysisk, psykisk eller social funktionsevne. Testgruppen
var således både ældre demente og hjerneskadede, autistiske og
udviklingshæmmede voksne og unge.
Testen er nu afsluttet, og Teknologisk Institut har udarbejdet
en såkaldt velfærdsteknologisk vurdering (VTV), der bidrager med en
helhedsorienteret, relativt kortfattet vurdering af Telenoids
potentiale i det danske omsorgsmiljø.
Interessant og levende
Ifølge vurderingen har borgere med demens generelt opfattet
Telenoid-robotten som både interessant og underholdende.
- Telenoids levende øjne er noget af det, der især bemærkes
positivt under interaktionen. Hos størstedelen af de medvirkende
borgere er der observeret positiv effekt på kommunikationsevne og
humør, forklarer Lone Gaedt.
Selvom de fleste satte pris på mødet med robotten, var der
enkelte testpersoner, for hvem Telenoid ikke var en succes. Det
skyldtes flere forskellige ting, deriblandt robottens fysiske
design, som var en hindring for enkelte borgere.
- Vægten har været et problem for nogle, da de har været bange
for at tabe den. Der var også et enkelt tilfælde, hvor en borger
var meget afvisende over for Telenoid-robotten, ikke kunne holde
fokus og i øvrigt forvekslede den med sin kone, fortæller Lone
Gaedt.
Hos medarbejderne i forsøget lyder der flere positive røster.
Blandt andet har Telenoid-robotten fået nogle beboere til at
blomstre op, og de er blevet gladere, fordi den daglige trummerum
brydes. Robotten har også skabt nye muligheder for kommunikation
med borgerne, fordi den tilbyder en ny og anderledes indgangsvinkel
til borgeren.
Etiske overvejelser
Resultaterne fra testen viser, at de fleste borgere, der indgik
i testen af Telenoid, har haft vanskeligheder ved at gennemskue
teknologien, hvor de i bund og grund taler igennem robotten den med
en medarbejder. Det kan skabe nogle etiske dilemmaer, da specielt
testgruppen af hjerneskadede borgere talte om fortrolige emner med
robotten.
- Etikken i teknologien bør gennemtænkes nøje. Der er flere
eksempler på, at borgere har fortalt robotten om personlige ting,
følelser og problemer, som det ellers kan være svært for borgeren
at tale med personalet om, eller som de måske slet ikke har lyst
til at dele med andre, siger Lone Gaedt.
Opbakning vigtig
Hvis Telenoid-robotten skal inkorporeres succesfuldt i det
danske sundhedsvæsen er det vigtigt, at den bliver implementeret
korrekt. Der skal afsættes tilstrækkelige ressourcer og
organisatorisk skal arbejdsprocesser defineres, så der er tid til
arbejdet med robotten, hvis det fulde udbytte af arbejdet skal
opnås.
- Der skal være en dybtgående oplæring af medarbejdere, så deres
tekniske og kommunikative kompetencer såvel som blikket for de
etiske aspekter i arbejdet med Telenoid-robotten sikres, forklarer
Lone Gaedt.
Ligesom det er vigtigt, at der er afsat tid og ressourcer til
det konkrete arbejde med robotten, er det også vigtigt, at der er
ledelsesmæssig opbakning til det. Samtidig er det også vigtigt at
have fokus på, at teknologien ikke er noget, der vil være en succes
for alle.
- Det er med Telenoid som med alle andre velfærdsteknologier, at
de konkrete og enkelte teknologier for nogen er uhensigtsmæssige,
nytteløse, ubrugelige, uetiske eller måske falsk tryghedsskabende,
mens de er selvstændighedsgørende, sikkerheds- og
frihedsunderstøttende og livskvalitetsforbedrende for andre, siger
Lone Gaedt.
Du kan læse hele velfærdsteknologivurderings-rapporten her.
For yderligere information
Kontakt Lone Gaedt, senior konsulent på Teknologisk Institut,
+45 7220 2182, lgt@teknologisk.dk.