Det lyder paradoksalt, men ikke desto mindre formår den japansk-skabte teleprecense-robot, Telenoid, at skabe menneskelignende tilstedeværelse i kommunikationen med demente ældre såvel som hjerneskadede personer i alle aldre. Robotten har været på markedet siden 2010 og er siden blevet videreudviklet og forbedret flere gange.

 

Robotten fungerer på den måde, at en medarbejder kan tale direkte "gennem" robotten med en borger, der fysisk sidder med Telenoid-robotten i et andet lokale eller på en anden lokation. Medarbejderen taler ind i et head-set ved en computer, som er koblet op til robotten. Telenoid er udstyret med både indbyggede højtalere, så lyden kan komme ud, og en mikrofon, så borgeren kan tale tilbage til pleje- eller sundhedspersonalet.

 

Alternativ indgangsvinkel til borgeren

Robotten kan bruges som en alternativ indgangsvinkel til borgerne i forhold den sædvanlige kommunikation. Formålet er ikke at erstatte almindelig kommunikation, men derimod at være et tillæg, der kan bidrage til det arbejde, som foregår i forvejen. Telenoid kan være relevant at bruge hos såvel hjerneskadede som ældre demente.

 

- Telenoid har et potentiale i forhold til at stimulere, understøtte og lette kommunikationen hos personer, der bliver indadvendte, som er svære at nå ind til og som har svært ved at udtrykke sig og italesætte behov og ønsker, fortæller Lone Gaedt, seniorkonsulent fra Teknologisk Institut, der har udarbejdet en velfærdsteknologisk vurdering (VTV) for Telenoid på baggrund af tests foretaget i Danmark.

 

Siden oktober 2013 er Telenoid, under ledelse af Teknologisk Institut, blevet testet i den danske sundhedssektor i regi af Patient@home. Testen blev udført på Benedictehjemmet, et plejecenter i Fredensborg, og på Den Sociale Virksomhed Guldborgsund, et beskæftigelses- og aktivitetstilbud for mennesker med nedsat fysisk, psykisk eller social funktionsevne. Testgruppen var således både ældre demente og hjerneskadede, autistiske og udviklingshæmmede voksne og unge.

 

Testen er nu afsluttet, og Teknologisk Institut har udarbejdet en såkaldt velfærdsteknologisk vurdering (VTV), der bidrager med en helhedsorienteret, relativt kortfattet vurdering af Telenoids potentiale i det danske omsorgsmiljø.

 

Interessant og levende

Ifølge vurderingen har borgere med demens generelt opfattet Telenoid-robotten som både interessant og underholdende.

 

- Telenoids levende øjne er noget af det, der især bemærkes positivt under interaktionen. Hos størstedelen af de medvirkende borgere er der observeret positiv effekt på kommunikationsevne og humør, forklarer Lone Gaedt.

 

Selvom de fleste satte pris på mødet med robotten, var der enkelte testpersoner, for hvem Telenoid ikke var en succes. Det skyldtes flere forskellige ting, deriblandt robottens fysiske design, som var en hindring for enkelte borgere.

 

- Vægten har været et problem for nogle, da de har været bange for at tabe den. Der var også et enkelt tilfælde, hvor en borger var meget afvisende over for Telenoid-robotten, ikke kunne holde fokus og i øvrigt forvekslede den med sin kone, fortæller Lone Gaedt.

 

Hos medarbejderne i forsøget lyder der flere positive røster. Blandt andet har Telenoid-robotten fået nogle beboere til at blomstre op, og de er blevet gladere, fordi den daglige trummerum brydes. Robotten har også skabt nye muligheder for kommunikation med borgerne, fordi den tilbyder en ny og anderledes indgangsvinkel til borgeren.

 

Etiske overvejelser

Resultaterne fra testen viser, at de fleste borgere, der indgik i testen af Telenoid, har haft vanskeligheder ved at gennemskue teknologien, hvor de i bund og grund taler igennem robotten den med en medarbejder. Det kan skabe nogle etiske dilemmaer, da specielt testgruppen af hjerneskadede borgere talte om fortrolige emner med robotten.

 

- Etikken i teknologien bør gennemtænkes nøje. Der er flere eksempler på, at borgere har fortalt robotten om personlige ting, følelser og problemer, som det ellers kan være svært for borgeren at tale med personalet om, eller som de måske slet ikke har lyst til at dele med andre, siger Lone Gaedt.

 

Opbakning vigtig

Hvis Telenoid-robotten skal inkorporeres succesfuldt i det danske sundhedsvæsen er det vigtigt, at den bliver implementeret korrekt. Der skal afsættes tilstrækkelige ressourcer og organisatorisk skal arbejdsprocesser defineres, så der er tid til arbejdet med robotten, hvis det fulde udbytte af arbejdet skal opnås.

 

- Der skal være en dybtgående oplæring af medarbejdere, så deres tekniske og kommunikative kompetencer såvel som blikket for de etiske aspekter i arbejdet med Telenoid-robotten sikres, forklarer Lone Gaedt.

 

Ligesom det er vigtigt, at der er afsat tid og ressourcer til det konkrete arbejde med robotten, er det også vigtigt, at der er ledelsesmæssig opbakning til det. Samtidig er det også vigtigt at have fokus på, at teknologien ikke er noget, der vil være en succes for alle.

 

- Det er med Telenoid som med alle andre velfærdsteknologier, at de konkrete og enkelte teknologier for nogen er uhensigtsmæssige, nytteløse, ubrugelige, uetiske eller måske falsk tryghedsskabende, mens de er selvstændighedsgørende, sikkerheds- og frihedsunderstøttende og livskvalitetsforbedrende for andre, siger Lone Gaedt.

 

Du kan læse hele velfærdsteknologivurderings-rapporten her.

 

For yderligere information

Kontakt Lone Gaedt, senior konsulent på Teknologisk Institut, +45 7220 2182, lgt@teknologisk.dk.