Hospitaler modarbejder nye velfærdsteknologier

 
Hospitaler modarbejder nye velfærdsteknologier
18. december 2013
Kroniske patienter skal stadig bøvle med at komme på hospitalet, selvom teknologien til at hjælpe dem i eget hjem er til stede. Hospitalerne bakker ikke op om nye opfindelser, og millioner af forskningskroner ender med at gå tabt, skriver direktionen bag Patient@home i et debatindlæg i Politiken 16. december 2013.

Debatindlæg fra direktionen bag Patient@Home; Professor Uffe Kock Wiil fra Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet, Syddansk Universitet, faglig leder Jørgen Løkkegaard fra Center for Robotteknologi, Teknologisk Institut, souschef Morten Bierbaum fra Welfare Tech og lægefaglig direktør Peder Jest, Odense Universitetshospital.

 

Velfærdsteknologier skal sparke vores sundhedssystem ind i en ny æra og redde vores velfærdssamfund. Blandt andet skal telemedicin sikre, at behandlingen kommer til patienten, som så undgår bøvlet med at køre til sygehuset, finde en parkeringsplads, tålmodigt vente på, at ens navn bliver råbt op i venteværelset, for endelig at køre hjem igen efter et fem minutters rutinetjek.

 

Men trods de åbenlyse fordele og behov for at tænke smartere i sundhedsvæsnet, er det efter ti år med forskning og udvikling af velfærdsteknologier kun robotstøvsugeren, folk genkender som et barn af velfærdsteknologien. Og hvilket barn? Mange ældre ønsker i hvert fald ikke, at barnet bliver en permanent del af husholdningen.

 

Velfærdsteknologierne bliver besunget i store floskler og pillet ned igen af følelses-kommunikation. Det er nemt at få folk til at tage afstand til nye tekniske hjælpemidler ved at tegne billedet af kolde metalhænder, der erstatter varme menneskehænder. Ingen ønsker kolde hænder.

 

Men det er ikke et fair billede at tegne. Tekniske hjælpemidler bliver udviklet for at gøre patienters hverdag bedre.

 

Patient@home på Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet, Syddansk Universitet er Danmarks største velfærdsteknologiske forsknings- og innovationsprojekt. Patienter, virksomheder, universiteter og hospital udvikler sammen nye hjælpemidler, der kan støtte patienter i eget hjem og reducere antallet af indlæggelser.

 

På Ærø er det for eksempel sjældent, at hjerte- eller diabetespatienter trykker en læge i hånden. Når ærøboere med hjerteproblemer jævnligt skal have tjekket hjertet, eller diabetespatienter skal have målt deres blodsukker, så kommunikerer de direkte via en skærm i deres hjem med specialister på hospitalet i Svendborg. Og patienterne på Ærø er nogle af de bedst regulerede i landet.

 

Prøv at forestille dig, hvis alle patienterne skulle fra Ærø til Svendborg hver gang, de skulle til et rutinetjek. Over en times transport hver vej er meget at byde patienter, som oven i købet ofte er svækkede.

 

Gennemtestede og succesfulde løsninger udrulles ikke

Et af de mest gennemtestede og succesfulde eksempler på en velfærdsteknologi er patientkufferten, som nu også danner grundlag for forskning i nye produkter i telemedicin. Kufferten er i første omgang udviklet til at hjælpe patienter med KOL eller kronisk obstruktiv lungesygdom. Kufferten ligner en bærbar computer. Når du åbner den og trykker på en knap, så kommer der et billede på skærmen, og patienten har via computeren direkte kontakt med en specialsygeplejerske på sygehuset. Sygeplejersken kan for eksempel se, når KOL-patienten laver sin puste-test og kan efterfølgende vurdere, hvordan patientens helbred er.

 

En nylig afsluttet ph.d. viste, at antallet af genindlæggelser faldt drastisk. Normalt bliver 20-25 procent af KOL-patienterne indlagt igen inden for fire uger efter udskrivning. Blandt patienter, som fik en KOL-kuffert med hjem, var det mindre end 10 procent. Samtidig var 90 procent af KOL-patienterne tilfredse med kufferten. Men trods den bragende succes står regionerne ikke i kø for at indkøbe kufferterne til deres hospitaler. Kufferten er stadig kun et tilbud på Odense Universitetshospital.

 

I debatten mangler simpelthen gode konkrete eksempler på velfærdsteknologi-løsninger, som er blevet en naturlig og integreret del af patienters møde med behandlingen. En af årsagerne er, at den nye teknologi møder modstand fra dem, som står for at købe den og instruere patienterne i de nye muligheder. Det er urealistisk at forestille sig, at patienterne bærer velfærdsteknologierne frem ved at kræve dem. Velfærdsteknologierne er nødt til at blive båret frem af hospitalerne, regionerne og kommunerne, som præsenterer de nye muligheder for brugerne og lærer dem at drage nytte af den fagre nye verden.

 

For at de nye tekniske muligheder kan blive en succes, kræver det, at patienterne får en god introduktion og føler sig trygge ved at benytte teknologien. Først derefter kan de begynde at se de åbenlyse fordele. Men ledelserne på hospitalerne og regionerne gør ikke nok for at bakke op om og indføre de nye teknologier. De ender med at modarbejde de nye opfindelser, måske fordi de bliver presset af personalet, som enten ikke magter at tage stilling til mere nyt i en travl hverdag eller er bekymrede for, at nye teknologier betyder, at deres arbejde bliver overflødigt.

 

Der er brug for de nye løsninger

Men intet er mere forkert. Alle fremtidsprognoser viser, at der netop er brug for, at vi tænker i nye teknologier, fordi presset på sundhedsydelserne vokser. Her er der behov for, at ledelserne hæver faklen og går forrest. Viser personalet de åbenlyse fordele ved og behov for ny teknologisk hjælp i behandlingen, så de patienter, som vil have glæde af de nye muligheder, også får dem tilbudt.

 

Vi er nødt til at få en kulturændring i det offentlige system, så ledelserne støtter teknologierne i mere end store floskler. Hvis de ikke inviterer de nye hjælpemidler indenfor og sørger for, at personalet hjælper patienterne med at bruge dem, så er teknologierne dømt til at mislykkes, og millioner af forskningskroner går tabt.

Teknologierne er nemlig eneste vej frem, hvis vi vil sikre den bedste behandling til fremtidens stærke og selvbevidste patienter. De gider ikke bøvle med at møde op og vente halve og hele timer på, at lægen har tid til dem. De er helt trygge ved at sidde hjemme og have direkte kontakt med specialisterne over computeren.

 

Debatindlægget er bragt i Politiken, 16. december 2013.

 
KontaktpersonPeder 
                Jest

Peder  Jest

Lægefaglig direktør, MD


Odense Universitetshospital

Email:  LOADEMAIL[peder.jest]DOMAIN[ouh.regionsyddanmark.dk ]

Tlf:      +45 4082 7341