Fremgang i Patient@home

 
Fremgang i Patient@home
26. juni 2014
’Det går som planlagt - og endda lidt bedre på nogle områder’. Forskningsleder Uffe Kock Wiil gav en status på udviklingen i Patient@home ved konsortiemødet den 22. maj 2014.

Patient@home samlede partnerne i projektet til det femte konsortiemøde, torsdag den 22. maj 2014 på restauranten PASFALL i Odense. Mødet var endnu en gang en unik mulighed for de 56 fremmødte partnere til at networke indbyrdes og blive inspireret af de øvrige aktiviteter i Patient@home.

 

Uffe Kock Wiil, forskningsleder for Patient@home, gav en status på projektet, som viser lovende økonomiske tal og et godt aktivitetsniveau.

 

Aktiviteter i Patient@home

Ved begyndelsen af Patient@home start i 2012 var der 28 involverede virksomheder. Tallet dykkede kortvarigt til 20 af forskellige årsager, men er siden blevet samlet op og forbedret markant, så projektet i dag tæller 39 partnere. Ud af dem er 37 virksomheder aktive, hvilket betyder, at de deltager i et projekt i Patient@home-regi.

 

Partnervirksomhederne har tilsammen gang i 50 aktiviteter i form af forskellige projekter. Det anslås, at 45 af disse kan føre direkte til potentielle produkter eller services, mens fire allerede nu opfylder kriterierne for et konkret produkt eller service. I 2014 - 2015 forventes antallet af projekter at stige yderligere.

 

- Det er en god udvikling i forhold til sidste år, og vi forventer, at det er en udvikling, som fortsætter, sagde Uffe Kock Wiil.

 

Buffer på økonomien

På nuværende tidspunkt har projektet nået 40 % af de planlagte ansøgninger og offentliggørelser af diverse forskningspublikationer. Det er et lovende niveau, da kun en tredjedel af Patient@homes projekttid er gået.

 

Det stemmer også godt overens med, at ca. 30 % af midlerne er brugt, hvilket har genereret en større andel i medfinansieringen. Fra begyndelsen var det planlagt, at medfinansiering skulle generere et større beløb end midlerne tildelt projektet.

 

- Vi er ca. tre fjerdele foran i medfinansiering, og størstedelen stammer fra virksomhederne. Det er nogle tal, der ser rigtig lovende ud, fordi det giver os en form for økonomisk buffer, forklarede Uffe Kock Wiil på konsortiemødet.

 

To projekter er afsluttet

De to fasttrack-projekter 'Babykuffert til barselsforældre' og 'Etiske guidelines til sundhedsteknologi' er nu afsluttet.

 

Projektet med babykuffert til barselsforældre omhandlede hjælp til nybagte forældre ved hjælp af en kuffert, der gav forældrene mulighed for at komme i videokontakt med personalet på sygehuset.

 

Læs mere om Babykuffert til barselsforældre

 

Det andet fasttrack-projekt omhandlede udarbejdelse af nogle etiske guidelines til udvikling og implementering af sundhedsteknologi.

 

Læs mere om Etiske guidelines til sundhedsteknologi 

 

Mere information Kontakt Uffe Kock Wiil, forskningsleder i Patient@home, T. +45 6011 3565, ukwiil@mmmi.sdu.dk

 
KontaktpersonUffe 
                Kock Wiil

Uffe  Kock Wiil

Professor
Forskningsleder i Patient@home


Syddansk Universitet, Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet

Email:  LOADEMAIL[ukwiil]DOMAIN[mmmi.sdu.dk]

Tlf:      +45 6011 3565