REHACARE har været afholdt i over 30 år og er stedét at møde repræsentanter fra industrien, brugere og non-profit organisationer, der beskæftiger sig med hjælpemidler til handicappede, ældre og andre, der har brug for støtte i hverdagen. I 2015 besøgte 39.000 gæster messen og de 754 udstillere fra 37 lande, som præsenterede nyheder inden for rehabilitering, pleje og selvstændiggjort liv.
Et af de styrende kendetegn ved REHACARE er bl.a. det tematiserede udstillerområde, hvor ny teknologi og velfærdsteknologiske hjælpemidler præsenteres i emneopdelte "theme-parks".
Dansk Rehab Gruppe arrangerer igen i år en dansk fællesstand på RehaCare i Düsseldorf, og partnere i Patient@home har mulighed for at være med.
- Der vil blive etableret en DRG lounge, som kan bruges til fælles opholdsaktiviteter, møder m.v., og i forbindelse med messen tilbyder Patient@home at arrangere én-til-én møder med eksperter på det tyske marked for vores partner-virksomheder. Patient@home kan også facilitere 'market validations' på det tyske marked, specielt i forhold til en forretningside, produkt eller konceptidé, siger Anders Lyck Fogh-Schultz, konsulent ved Teknologisk Institut og arbejdspakkeleder for internationalisering i Patient@home.
Patient@home betaler for fællesstanden for den danske delegation. Lyder det spændende for netop din virksomhed, så kontakt: Anders Lyck Fogh-Schultz, konsulent, Teknologisk Institut, og arbejdspakkeleder for internationalisering i Patient@home, alfs@teknologisk.dk, T. +45 7220 3187.
Bemærk! Deadline for tilmelding er den 11. april 2016 - så vær hurtig.
Link til REHACARE
Turen planlægges og afholdes af Patient@home i samarbejde med Welfare Tech Innovationsnetværket for Sundhed og Velfærdsteknologi og Teknologisk Institut.
Seniorkonsulent
Email: LOADEMAIL[alfs]DOMAIN[teknologisk.dk]