Abstracts fra European Telemedicin Conference

 
Abstracts fra European Telemedicin Conference
7. december 2015
17 internationale forskere præsenterede deres arbejde på European Telemedicin Conference (ETC) i oktober 2015. International Journal of Integrated Care har udgivet et online appendix med resumeer af samtlige projekter.

European Telemedicin Conference, ETC, havde i år dansk grund under fødderne, da konferencen løb af stablen for tredje gang, i oktober 2015. Klinikere, forskere, beslutningstagere og sundhedsprofessionelle fra førende sundhedsorganisationer og universiteter fra hele Europa var samlet til to dage med præsentationer og debat om den seneste udvikling inden for telemedicin, sundheds-it og allerede implementerede telemedicinske løsninger.

 

Se video fra European Telemedicine Conference (ETC) 2015 HER 

 

Programmet var tilrettelagt i samarbejde med Patient@home af Center for Innovative Medical Technology, CIMT, på Odense Universitetshospital. Årets konference have særligt fokus på 'best practice' inden for telesundhed, ledelse, organisering, implementering og telepsykiatri gennem workshop-sessioner, keynote speaks og paneldebatter.

 

Patient@home var specifikt vært for konferencens videnskabelige spor, hvor forskere fra hele Europa præsenterede udvalgte forskningsprojekter inden for telemedicin og telesundhed. De i alt 17 præsentationer er efterfølgende publiceret i et supplement til International Journal of Integrated Care, der nu er tilgængeligt HER

 

Om European Telemedicin Conference, ETC

Initiativet til ETC blev taget tilbage i 2013 af en række førende europæiske sundhedsorganisationer, som savnede et forum, der specifikt adresserede telemedicin og integreret pleje.

 

Partnerne bag konferencen tæller:

  • Scottish Centre for Telehealth & Telecare / NHS 24 fra Edinburgh i Skotland
  • University of Pittsburg Medical Center fra Sicilien i Italien
  • Odense Universitetshospital OUH fra Odense i Danmark
  • Norwegian Centre for Integrated Care and Telemedicine fra Tromsø i Norge
  • Badalona Serveis Assistencials fra Catalonien i Spanien
  • HIMSS Europe

 

European Telemedicin Conference, ETC, holdes næste år i Oslo, som del af Norwegian Innovation Week (EHiN-IW 2016), den 15. - 16. november 2016.

 

Læs mere HER