Start dato:
26.04.2016
Slut dato:
28.04.2016
Tidspunkt:
kl. 00.00 - 00.00
Sted:
National Convention Centre North Ave, Birmingham, West Midlands B40 1NT, Storbritannien
Kontakt person:
Anders Lyck Fogh-Schultz
alfs@teknologisk.dk

Delegation til branchemessen NAIDEX i Birmingham

 
Besøg den britiske fagmesse NAIDEX - Independence Together, med Patient@home. Messen har særlig fokus på produkter og løsninger, som fremmer selvhjulpenhed. Hvem ved, måske er NAIDEX 2016 din adgangsbillet til det britiske marked?

Vær del af en delegationstur til Storbritanniens største fagmesse inden for sundhed, pleje, hjælpemidler og velfærdsteknologi, NAIDEX - Independence Together. Turen samler virksomheder, med afsæt i netværkene Patient@home, Teknologisk Institut og Welfare Tech Innovationsnetværk for Sundhed og Velfærdsteknologi.

 

Delegationen varer tre dage, fra den 26.-28. april 2016. Som deltager får du rig lejlighed til at møde det britiske marked og knytte kontakter til både leverandører og brugere af hjælpemidler og velfærdsteknologiske løsninger.

 

Ud over at opsøge muligheder for etablering af internationale samarbejdsprojekter og netværks- og konsortiedannelse, har virksomheder på turen også mulighed for at udstille sammen med en række andre danske virksomheder på Dansk Rehab Gruppes fællesstand på messen. 

 

- Når vi som samlet delegation besøger messen, har vi større gennemslagskraft med at promovere danske løsninger, siger Anders Lyck Fogh-Schultz, Teknologisk Institut og partner i Welfare Tech Innovationsnetværk for Sundhed og Velfærdsteknologi.

 

For partnere i Patient@home vil det ligeledes være muligt at deltage i en-til-en markedsvalideringer af forretningside, produkt og konceptide via eksperter på det engelske marked.

 

- Det er en oplagt mulighed for firmaer, der har udviklet produkter i Patient@home til at få sat internationalt fokus på deres innovative løsninger, siger Søren Møller Parmar-Sielemann, Welfare Tech.

 

Om NAIDEX - Independence Together

NAIDEX er med dens 42 årige historie Storbritanniens mest etablerede fag- og branchemesse inden for sundhed, velfærdsteknologi, hjælpemidler og hele Independent Living-området. Dansk Rehab Gruppe har en fællesstand på messen, der således igen i år har et stærkt dansk islæt.

 

Naidex besøges hvert år af mere end 9.000 gæster, tællende virksomheder, sundhedsprofessionelle og slutbrugere, der sammen oplever de nyeste teknologier, produkter og hjælpemidler i det omfattende messeområdet, hvor mere end 250 virksomheder udstiller.

 

Læs mere om NAIDEX 

 

Målgruppen for delegationsturen

Målgruppen for delegationsturen er virksomheder, der ønsker at udvide deres forretning til det engelske marked - og skabe netværk og relation på tværs af landegrænser.

 

For yderligere information

Tilmelding og yderligere information, herunder priser, kontakt venligst konsulent Anders Lyck Fogh-Schultz, Teknologisk Institut, alfs@teknologisk.dkT: +45 7220 3187.

 

Delegationen er arrangeret af Patient@home, Welfare Tech Innovationsnetværk for Sundhed og Velfærdsteknologi og Teknologisk Institut.

 

KontaktpersonAnders 
                Lyck Fogh-Schultz

Anders  Lyck Fogh-Schultz

Seniorkonsulent


Teknologisk Institut, Center for Velfærds- og Interaktionsteknologi

Email:  LOADEMAIL[alfs]DOMAIN[teknologisk.dk]